Aktuelt

Udbuds- og regionsklinikker er nødløsninger på lægemanglen og de er bedre end ingenting. Men den model, hvor lægen er en fagperson, der kender din baggrund, din historie og dit forløb finder man ikke andre steder end hos den privatpraktiserende læge. Vi, der er optaget af at gøre noget ved uligheden i sundhed, burde knus-elske denne model, hvor lægen kender sine patienter. 

Forleden fik hele familien et brev med nye sundhedskort. På kortet var lægens navn til min store forbavselse skiftet ud. Ved at slå op på hjemmesiden kunne jeg konstatere, at min læge havde lukket sin klinik og overdraget patienterne til en anden læge. Hun var den tredje læge i mit 44-årige liv.

Mine læger har alle været kompetente og vigtigt for mig: De har fulgt mig og min familie gennem længere tid. Men nu er min læge altså rejst – uden varsel og nogen har valgt en anden læge for mig.

Jeg er irriteret men alligevel ved jeg, at jeg er heldig. For jeg bor i et område, hvor der stadig er læger med åben for tilgang. Rundt omkring i landet findes der mange steder, hvor lægerne ikke tager imod nye patienter. Ifølge Praktiserende Lægers Organisation har 67 procent af landets praktiserende læger lukket for tilgang af nye patienter. I Københavns Kommune er det 98 procent.

Det betyder, at det for rigtig mange patienter ikke er muligt selv at vælge læge og er man utilfreds med sin læge, kan man ikke skifte, for der er ingen at skifte til.

Ideen om det frie lægevalg er dermed en illusion. Og det betyder faktisk også, at patienterne ikke kan ”stemme med fødderne” og selv læger, der ikke lever op til faglige og/eller service standarder først bliver frataget autorisation, når det er så grelt, at sundhedsstyrelsen skrider ind.

Læger i praksis er udbrændt

Vi har derfor intet ud af, at der er for få praktiserende læger. Min læge er en af de 239 praktiserende læger, som alene i første halvdel af 2018 har valgt at lukke klinikken.

En af grundene til at der bliver færre, er at arbejdspresset er højt, ansvaret stort og besværet er steget. I det her samfund, hvor der er så meget fart på, hvor kravene stiger og ”effektivitet” er på alles læber, ja så lider arbejdsmiljøet. Det gør det også for de, som skal tage vare på os, lægerne.

I efteråret sidste år skabte en landsdækkende undersøgelse af arbejdstilfredsheden og det psykiske miljø blandt praktiserende læger debat. Undersøgelsen var foretaget af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og viste, at 38 pct. af praksislægerne var udbrændte. Heraf havde 13 pct. overvejet selvmord. Til sammenligning viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen, at ni pct. af den voksne danske befolkning er stressede i hverdagen.

Udbuds- og regionsklinikker er nødløsninger på lægemanglen og de er bedre end ingenting. Men den model, hvor lægen er en fagperson, der kender din baggrund, din historie og dit forløb finder man ikke andre steder end hos den privatpraktiserende læge. Vi, der er optaget af at gøre noget ved uligheden i sundhed, burde knus-elske denne model, hvor lægen kender sine patienter. Vi ved, at socio-økonomiske forhold har stor betydning for oplevelsen af sygdom og helbred og møder man en ny læge hver gang, er der store dele af patient-historien, der går tabt. Den praktiserende læge har kort sagt en enorm social betydning.

Læger vælger klinikkerne fra

Jeg vil vove et øje og påstå, at grunden til at sympatien med lægernes ringe arbejdsvilkår ikke er så stor, er fordi de er højtlønnede. Hvis jeg har ret, er det kedeligt, for vi har næppe noget ud af ikke at have praktiserende læger. Og ja, de oppebærer en høj løn, svarende til en overlæge på et hospital. Det er heller ikke store lønforhøjelser vi skal kæmpe for men vilkår for arbejdet.

I Sverige har de kæmpe problemer med at skaffe skolelærere, især til de små byer. Her drøftes det på højtryk, hvordan man forbedrer vilkårene og gøre det mere attraktivt at være skolelærer i de små byer. Det er åbenbart ukontroversielt, når det drejer sig om skolelærere. I Sverige har de også i mange år tiltrukket læger fra Danmark med højere løn.

Vi har nok almen medicinere, som specialet hedder. De arbejder bare på hospitalerne og i udlandet og vælger altså klinikkerne fra. Politisk taler vi om, at meget mere skal foregå tæt på borgerne og vi vil gerne have flyttet flere opgaver ud af hospitalerne. Men antallet af praktiserende læger er dalet og opgaverne til dem er steget. I 2017 var der 3653 og allerede i år er tallet over 200 færre, nemlig 3402. Derudover er den samlede økonomi vi bruger på almen praksis ikke steget nævneværdigt til sammenligning med hospitalernes.

Derfor er det nødvendigt at uddanne flere læger, så de kan ha´ færre patienter pr læge. Indtil da, skal vi gøre det muligt – med tilførsel af økonomiske ressourcer – at ansætte mere hjælpepersonale i klinikkerne, så lægerne kan blive aflastet. Kommuner og regioner skal op i et andet gear og hjælpe med at finde egnede lokaler og starte klinikkerne op. De akutteams, som kommunerne lige nu opretter, skal lægerne kunne bruge mere formelt, fx ved at bede dem tilse borgere, de er i tvivl om har brug for lægehjælp. Og så skal vi kigge på det bureaukrati vi har skabt for lægerne. Kan nogle attester fx klares et andet sted?

Lægernes dårlige arbejdsmiljø rammer os alle. Vil vi genoprette det frie lægevalg, skal vi derfor starte med at forbedre forholdene, så vi får de bedste læger, der har tilstrækkelig tid til os, patienterne.

Læs artiklen på DenOffentlige.dk.

Løsningen på lægemanglen er at uddanne flere praktiserende læger og at gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge, skriver formanden for PLO-Syddanmark i debatindlæg.

Fyens Stiftstidende skal have tak for at sætte fokus på, at der mangler praktiserende læger i fynske byer som Nyborg, Assens og Faaborg. Jeg må dog minde om, at PLO i 2013 ved lov blev frataget indflydelse på lægedækningsproblematikken, så det er lidt urimeligt, når avisen kritiserer PLO for, at der mangler familielæger på Fyn.

Når det er sagt, så føler vi dog stadig et ansvar for at komme med løsningsforslag, og løsningen her er at uddanne flere praktiserende læger og at gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge, så nogle af de mange almen medicinere, som arbejder på sygehusene, får lyst til at købe en praksis i fx Nyborg, Assens og Faaborg.

I PLO synes vi, at alle borgere i disse byer bør have adgang til en lokal familielæge. Det har betydning, navnlig for mange ældre mennesker, at man bor i overkommelig afstand fra sin egen læge. Og det har betydning, at der over tid bliver opbygget en langvarig relation, hvor vi som læger kender vores patienter og deres familier.

Derfor er det uheldigt, at vi i disse år ser en stigning i antallet af såkaldte regions-klinikker og udbudsklinikker, hvor enten regionen eller private firmaer driver lægepraksis med ansatte læger, der typisk ikke er i disse klinikker særlig længe. Kontinuiteten og kendskabet til patienterne går tabt, og det er ovenikøbet meget dyrere for den offentlige økonomi.

Manglen på praktiserende læger er en tikkende bombe under det danske sundhedsvæsen og udfordrer i allerhøjeste grad den tillid, vi forsøger at bevare. Regeringen og PLO er derfor enige om, at det er nødvendigt med yderligere et løft af almen praksis og et mere klart signal om, hvad visionen for almen praksis er, skriver sundhedsministeren og PLO's formand i fælles kronik.

Sundhedsstyrelsen har i øjeblikket fokus på smertebehandling, herunder på danskernes brug af smertestillende medicin. På Sundhedsstyrelsens nye informationsside kan du finde relevant information om brug af smertestillende håndkøbsmedicin.

Receptpligtig smertestillende medicin omfatter bla. "gigtmidlerne" Ibumetin, Diclon mfl. samt morfinlignende præparater. Disse stoffer kan i visse tilfælde medføre bivirkninger, der nødvendiggør en nøje afvejning af fordele og risici inden behandlingen iværksættes.

For morfinpræparaternes vedkommende kan bivirkningerne være alvorlige og bla føre til bevidsthedspårvirkning, således at visse af disse præparater fx ikke må anvendes ved bilkørsel. Morfinpræparater kan også medføre afhængighed. Sundhedsstyrelsen kræver normalt, at disse lægemidler kun må udskrives i forbindelse med svære smertetilstande og kun i kort tid. Ordination og eventuel fornyelse af recepter skal foregå ved personlig henvendelse hos lægen. 

Folketinget har i juni 2018 vedtaget nye regler vedr. gratis adgang til tolkebistand ved lægebesøg. Fremover er dette kun muligt for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre en 3 år. Personer, der ikke opfylder reglerne om gratis tolkning vil blive opkrævet et gebyr af regionen.

Det er lægen, der afgør, om tolk er nødvendig for at gennemføre konsultationen på forsvarlig vis.

Læs om lovgrundlaget for denne beslutning.

Patienter, der ønsker at få taget blodprøver på sygehuset kan uden problemer bede om dette, når der bookes tid hos sekretæren.

Sygehuset har indført et bookingsystem, som kan ses her.

Giv os en klar plan med en entydig retning for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Så kan praktiserende læger til gengæld give borgerne og kommunerne den bedre service, som de har krav på, skriver Christian Freitag i debatindlæg.

Nyheden om en mulig øget risiko fra hudkræft i forbindelse med en bestemt type blodtryksmedicin har naturligvis skabt bekymring og har givet anledning til en del henvendelser.

Som det har fremgået af et opslag på vores hjemmeside, så er det sundhedsmyndighedernes vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at anbefale et ophør i anvendelsen af det omtalte præparat. Der er således tale om en enkeltstående undersøgelse, der alene påviser et sammenfald mellem patienter, der har fået konstateret hudkræft, og som samtidig er i behandling med denne type blodtryksmedicin. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt der er en årsagsmæssig sammenhæng.

Lægemiddelstyrelsen arbejder på at afdække problemet nærmere i samarbejde med de tilsvarende myndigheder i de andre EU-lande og vil på et senere tidspunkt komme med en mere uddybende vurdering.

På nuværende tidspunkt er der således ikke grundlag for at ophøre med denne specielle type medicin.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og hos Lægemiddelstyrelsen.

Folketinget har sidste år vedtaget, at kørekort til bil og motorcykel ikke skal udløbe grundet bilistens alder. Det betyder, at der ikke længere er krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af et kørekort.

De nye regler træder i kraft 1. juli 2017. Hvis dit kørekort (efter de nuværende regler) udløber inden denne dato, anbefaler vi, at du kontakter Borgerservice med henblik på at opnå en midlertidig forlængelse af kørekortet, indtil de nye regler træder i kraft.

Kriterierne for, hvornår man er i stand til at føre motorkøretøj er ikke ændret, og det er derfor vigtigt, at du selv er opmærksom på, om du helbredsmæssigt er tilstrækkeligt sund og rask, så du hverken udsætter dig selv eller andre for fare, når du kører i din bil. Du skal særligt være opmærksom på, om evt. medicin, som du indtager, kan påvirke din evne til at reagere tilstrækkeligt hurtigt. Medicin, som er mærket med rød advarselstrekant, kan i en række tilfælde betyde, at du ikke bør køre bil.

Har du spørgsmål vedrørende din medicin eller dit helbred i øvrigt (fx dit syn), er du velkommen til at bestille en tid. Det koster ikke noget.

Du kan læse mere om de nye regler hos FDM.

Er det bedre at forebygge end at helbrede? Ja, selvfølgelig. Men det er bare ikke altid muligt, og nogen gange medfører rutinemæssige helbredsundersøgelser og screening mere skade end gavn. Læs disse to interesseante artikler og døm selv. Den ene artikel er skrevet af John Brodersen, der er professor i almen medicin, og som nu er knyttet til klinikken.

Man bliver ikke rask af mange undersøgelser

Befolkningen skades også af tidlig diagnostik

Antallet af konsultationer hos praktiserende læger er steget fra ca. 44 pr. dag til ca. 50 i 2007-2015, mens også antallet af meddelelser til lægerne er mere end fordoblet i samme periode, viser nyt notat.

Selv om landets praktiserende læger stadig bruger 80 pct. af deres tid på patientrelateret arbejde, er presset på lægerne steget de seneste år, viser et nyt notat fra PLO.

Antallet af daglige konsultationer er steget fra 43,9 pr. dag pr. praktiserende læge til 49,5 i perioden 2007-2015, mens antallet af meddelelser, der sendes til og fra lægen, er mere end fordoblet i samme periode.

Desuden sender de praktiserende læger dobbelt så mange recepter i 2015 som for ti år siden, og modtager samtidig næsten dobbelt så mange epikriser og laboratoriesvar som for ti år siden.

Konsekvensen af den stigende arbejdsbyrde kan aflæses i andelen af læger, der føler sig generet et mere krævende arbejde. Den andel er steget fra ca. 25 pct. i 2012 til over 58 pct. i 2016.

Direktør og professor i sundhedsøkonomi ved KORA, Mickael Bech, siger til altinget.dk, at der er behov for at styrke almen praksis, fordi der er en forventning om, at man kan presse flere opgaver ud til de praktiserende læger.

”Der er et reelt behov for at opgradere almen praksis, så den kan modstå den demografiske udvikling og det stigende pres fra sygehusvæsenet i almindelighed,” siger Mickael Bech.

Tallene kommer få dage før det sidste aftalte møde på fredag i forhandlingerne om en ny overenskomst mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Apotekerne har oprettet en hjemmeside, hvor du kan få en samlet oversigt over dine recepter og bestille din medicin. Besøg Din Apoteker.

Mænd med prostatakræft øger ikke chancen for at overleve ved at lade sig operere eller bestråle, viser studie.

Læs mere...

”Skal familielægen være offentligt ansat?”, står der i overskriften i JP tirsdag. Hvis jeg må give et svar, vil det være et klart nej tak.

Jeg har respekt for, at man ideologisk kan have den grundholdning, at det er bedre, at praktiserende læger er offentligt ansatte. Jeg kan bare ikke se nogen grund til at tro, at en sådan model vil sikre bedre lægedækning, være billigere for samfundsøkonomien eller give bedre kvalitet. Tværtimod.

Der er intet, som tyder på, at problemet med lægedækning løses ved at gøre os til lønmodtagere. På sygehusområdet, hvor der jo er offentligt ansatte læger, har man nøjagtig de samme problemer, som vi har i almen praksis. Både i Region Sjælland og i Region Nordjylland har man for nylig måttet lukket for akutte funktioner på flere sygehuse på grund af lægemangel.

Lad os dernæst se på økonomien. I artiklen bliver det i nogen grad overset, at modellen med ansatte praktiserende læger allerede eksisterer flere steder i landet. Vi har både privatejede klinikker og regionalt ejede klinikker med ansatte læger, og alle erfaringer viser, at det er en væsentligt dyrere løsning.

Endelig er der så kvaliteten. Det er en central værdi ved almen praksis, at vi har et personligt, langvarigt kendskab til vores patienter, fordi vi ofte følger dem og deres familier gennem mange år.

Det er ikke noget, der opstår fra den ene dag til den anden, men når vi driver den samme praksis gennem årtier, opstår der med tiden en relation og et kendskab, som gør, at vi har lettere ved at se, når en person foran os har forandret sig – det kan være et tegn på sygdom.

Der er faktisk solid forskningsmæssig dokumentation for, at lægens kendskab til sine patienter har stor betydning for at undgå indlæggelser, der kunne have været forhindret.

Hvis man erstatter det velfungerende danske familielægesystem med ansatte læger, er jeg alvorligt bekymret for, at disse kvaliteter vil gå tabt. Til stor skade for især de svageste og mest sårbare af vores patienter.

Det viser de svenske erfaringer også. Her afskaffede man for mange år siden den selvstændige familielæge. Og erfaringerne har været dårlige – patienterne savner i den grad kontinuitet i det nære sundhedsvæsen.

I befolkningen har to ud af tre én eller flere diagnoser - er vi blevet mere syge?

Fænomenet kaldes overdiagnostik. Når en person overdiagnosticeres, betyder det, at lægerne diagnosticerer en afvigelse, en abnormitet, en risikofaktor eller noget anatomisk patologisk, som aldrig i sig selv vil medføre, at personen bliver syg eller dør af denne tilstand.

Læs mere... 

Forskning viser, at et moderat forbrug af alkoholiske drikke kan have gavnlige effekter i forhold til sukkersyge og blodpropper i hjertet.

Læs mere i Berlingske Tidende