Aktuelt

Patienter, der ønsker at få taget blodprøver på sygehuset kan uden problemer bede om dette, når der bookes tid hos sekretæren.

Sygehuset har indført et bookingsystem, som kan ses her.

Giv os en klar plan med en entydig retning for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Så kan praktiserende læger til gengæld give borgerne og kommunerne den bedre service, som de har krav på, skriver Christian Freitag i debatindlæg.

Nyheden om en mulig øget risiko fra hudkræft i forbindelse med en bestemt type blodtryksmedicin har naturligvis skabt bekymring og har givet anledning til en del henvendelser.

Som det har fremgået af et opslag på vores hjemmeside, så er det sundhedsmyndighedernes vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at anbefale et ophør i anvendelsen af det omtalte præparat. Der er således tale om en enkeltstående undersøgelse, der alene påviser et sammenfald mellem patienter, der har fået konstateret hudkræft, og som samtidig er i behandling med denne type blodtryksmedicin. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt der er en årsagsmæssig sammenhæng.

Lægemiddelstyrelsen arbejder på at afdække problemet nærmere i samarbejde med de tilsvarende myndigheder i de andre EU-lande og vil på et senere tidspunkt komme med en mere uddybende vurdering.

På nuværende tidspunkt er der således ikke grundlag for at ophøre med denne specielle type medicin.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og hos Lægemiddelstyrelsen.

Folketinget har sidste år vedtaget, at kørekort til bil og motorcykel ikke skal udløbe grundet bilistens alder. Det betyder, at der ikke længere er krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af et kørekort.

De nye regler træder i kraft 1. juli 2017. Hvis dit kørekort (efter de nuværende regler) udløber inden denne dato, anbefaler vi, at du kontakter Borgerservice med henblik på at opnå en midlertidig forlængelse af kørekortet, indtil de nye regler træder i kraft.

Kriterierne for, hvornår man er i stand til at føre motorkøretøj er ikke ændret, og det er derfor vigtigt, at du selv er opmærksom på, om du helbredsmæssigt er tilstrækkeligt sund og rask, så du hverken udsætter dig selv eller andre for fare, når du kører i din bil. Du skal særligt være opmærksom på, om evt. medicin, som du indtager, kan påvirke din evne til at reagere tilstrækkeligt hurtigt. Medicin, som er mærket med rød advarselstrekant, kan i en række tilfælde betyde, at du ikke bør køre bil.

Har du spørgsmål vedrørende din medicin eller dit helbred i øvrigt (fx dit syn), er du velkommen til at bestille en tid. Det koster ikke noget.

Du kan læse mere om de nye regler hos FDM.

Er det bedre at forebygge end at helbrede? Ja, selvfølgelig. Men det er bare ikke altid muligt, og nogen gange medfører rutinemæssige helbredsundersøgelser og screening mere skade end gavn. Læs disse to interesseante artikler og døm selv. Den ene artikel er skrevet af John Brodersen, der er professor i almen medicin, og som nu er knyttet til klinikken.

Man bliver ikke rask af mange undersøgelser

Befolkningen skades også af tidlig diagnostik

Antallet af konsultationer hos praktiserende læger er steget fra ca. 44 pr. dag til ca. 50 i 2007-2015, mens også antallet af meddelelser til lægerne er mere end fordoblet i samme periode, viser nyt notat.

Selv om landets praktiserende læger stadig bruger 80 pct. af deres tid på patientrelateret arbejde, er presset på lægerne steget de seneste år, viser et nyt notat fra PLO.

Antallet af daglige konsultationer er steget fra 43,9 pr. dag pr. praktiserende læge til 49,5 i perioden 2007-2015, mens antallet af meddelelser, der sendes til og fra lægen, er mere end fordoblet i samme periode.

Desuden sender de praktiserende læger dobbelt så mange recepter i 2015 som for ti år siden, og modtager samtidig næsten dobbelt så mange epikriser og laboratoriesvar som for ti år siden.

Konsekvensen af den stigende arbejdsbyrde kan aflæses i andelen af læger, der føler sig generet et mere krævende arbejde. Den andel er steget fra ca. 25 pct. i 2012 til over 58 pct. i 2016.

Direktør og professor i sundhedsøkonomi ved KORA, Mickael Bech, siger til altinget.dk, at der er behov for at styrke almen praksis, fordi der er en forventning om, at man kan presse flere opgaver ud til de praktiserende læger.

”Der er et reelt behov for at opgradere almen praksis, så den kan modstå den demografiske udvikling og det stigende pres fra sygehusvæsenet i almindelighed,” siger Mickael Bech.

Tallene kommer få dage før det sidste aftalte møde på fredag i forhandlingerne om en ny overenskomst mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Apotekerne har oprettet en hjemmeside, hvor du kan få en samlet oversigt over dine recepter og bestille din medicin. Besøg Din Apoteker.

Mænd med prostatakræft øger ikke chancen for at overleve ved at lade sig operere eller bestråle, viser studie.

Læs mere...

”Skal familielægen være offentligt ansat?”, står der i overskriften i JP tirsdag. Hvis jeg må give et svar, vil det være et klart nej tak.

Jeg har respekt for, at man ideologisk kan have den grundholdning, at det er bedre, at praktiserende læger er offentligt ansatte. Jeg kan bare ikke se nogen grund til at tro, at en sådan model vil sikre bedre lægedækning, være billigere for samfundsøkonomien eller give bedre kvalitet. Tværtimod.

Der er intet, som tyder på, at problemet med lægedækning løses ved at gøre os til lønmodtagere. På sygehusområdet, hvor der jo er offentligt ansatte læger, har man nøjagtig de samme problemer, som vi har i almen praksis. Både i Region Sjælland og i Region Nordjylland har man for nylig måttet lukket for akutte funktioner på flere sygehuse på grund af lægemangel.

Lad os dernæst se på økonomien. I artiklen bliver det i nogen grad overset, at modellen med ansatte praktiserende læger allerede eksisterer flere steder i landet. Vi har både privatejede klinikker og regionalt ejede klinikker med ansatte læger, og alle erfaringer viser, at det er en væsentligt dyrere løsning.

Endelig er der så kvaliteten. Det er en central værdi ved almen praksis, at vi har et personligt, langvarigt kendskab til vores patienter, fordi vi ofte følger dem og deres familier gennem mange år.

Det er ikke noget, der opstår fra den ene dag til den anden, men når vi driver den samme praksis gennem årtier, opstår der med tiden en relation og et kendskab, som gør, at vi har lettere ved at se, når en person foran os har forandret sig – det kan være et tegn på sygdom.

Der er faktisk solid forskningsmæssig dokumentation for, at lægens kendskab til sine patienter har stor betydning for at undgå indlæggelser, der kunne have været forhindret.

Hvis man erstatter det velfungerende danske familielægesystem med ansatte læger, er jeg alvorligt bekymret for, at disse kvaliteter vil gå tabt. Til stor skade for især de svageste og mest sårbare af vores patienter.

Det viser de svenske erfaringer også. Her afskaffede man for mange år siden den selvstændige familielæge. Og erfaringerne har været dårlige – patienterne savner i den grad kontinuitet i det nære sundhedsvæsen.

I befolkningen har to ud af tre én eller flere diagnoser - er vi blevet mere syge?

Fænomenet kaldes overdiagnostik. Når en person overdiagnosticeres, betyder det, at lægerne diagnosticerer en afvigelse, en abnormitet, en risikofaktor eller noget anatomisk patologisk, som aldrig i sig selv vil medføre, at personen bliver syg eller dør af denne tilstand.

Læs mere... 

Forskning viser, at et moderat forbrug af alkoholiske drikke kan have gavnlige effekter i forhold til sukkersyge og blodpropper i hjertet.

Læs mere i Berlingske Tidende