Alment praktiserende læge Peter Wied

Aktuelt

På denne side kan du læse aktuelle nyheder og få information og gode råd om sundhed. Du kan finde officielle oplysninger fra myndighederne, faglige anbefalinger med videnskabelig baggrund, men også informationer der blot er udtryk for min personlige mening og holdning.

Klik på et emne i listen nedenfor for at læse opslaget.

Helbredsprofilen / 17-06-2019
Sundhed

14 råd, der kan hjælpe dig til bedre søvn.

  • Gå i seng og stå op på samme tid hver dag
  • Sov ca. 7-9 timer pr. nat
  • Med alderen sover du mindre
  • Drik ikke alkohol og kaffe før sengetid
  • Undgå sovemedicin
  • Gå ikke. sulten eller overmæt i seng
  • Stå op, hvis du ikke kan sove - og gå i seng igen, når du bliver træt
  • Få lys om dagen, og mørke aften og nat
  • Motioner 30 minutter om dagen
  • Sørg for ro - og sov i et køligt, mørkt rum
  • Slap af, før du skal i seng
  • Tøm hovedet for bekymringer
  • Se ikke på en skærm før sengetid
  • Brug kun sengen til søvn og sex

Find mere om søvnproblemer på Helbredsprofilen.

Styrelsen for Patientsikkerhed / 08-03-2019
Sundhed

Du kan oprette et behandlingstestamente, hvis du på forhånd har besluttet, at du ikke vil have livsforlængende behandling eller genoplivning, hvis du en dag skulle komme i en situation, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage stilling til din behandling – f.eks. hvis du er blevet dement.

Hvad dækker behandlingstestamentet?

I et behandlingstestamente kan du fravælge livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop, i tre situationer:

  • Hvis du ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge dit liv, men ikke vil betyde, at du får det bedre eller får lindret dine smerter.
  • Hvis du er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at du aldrig igen kommer til at kunne tage vare på dig selv fysisk og mentalt.
  • Hvis behandlingen kan betyde, at du overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.

Du kan også fravælge behandling med tvang for en fysisk sygdom i en situation, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage vare på dig selv.

Læs mere hos Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Sundhedsstyrelsen / 25-02-2019
Sundhed

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, og der har i den seneste tid været rapporteret udbrud i Danmark blandt ikke vaccinerede. Der ses ofte følgesygdomme ved mæslinger som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade og i værste fald dødsfald.

For at forhindre sygdommens spredning og særligt for at beskytte spædbørn, der endnu ikke er vaccinerede, er det vigtigt, at alle bliver vaccineret.

Da mæslinger som sagt er en meget smitsom virus, vil stort set alle danskere, der er født før 1974, have haft sygdommen.

Voksne, der er født efter 1974 og ikke tidligere er vaccineret, kan blive vaccineret gratis.

Læs mere om mæslinge-vaccination til voksne hos Sundhedsstyrelsen.

Peter Wied / 26-01-2019
Tips & tricks

Appen "Min læge" giver alle danskere let adgang til egen læge

Med en ny app har alle danskere nu mulighed for nemt at komme i kontakt med egen læge og få adgang til en lang række oplysninger om blandt andet aftaler, henvisninger fra egen læge og vaccinationer.

Godt 4.000 borgere har siden midten af januar hentet den nye app, ”Min Læge”, som giver danskerne én direkte adgang til deres egen læge over mobilen.

Du kan downloade app'en fra App Store og fra Google Play.

Sundhedsstyrelsen / 11-11-2018
Sundhed

Sundhedsmyndighederne har opdateret deres anbefalinger vedr. hydroklothiazid, et vanddrivende lægemiddel, som indgår i visse blodtrykspræparater. Der foreligger to studier, der viser en let øget risiko for to former for hudkræft. Baggrunden er formentlig, at hydroklorthiazid øger hudens følsomhed for solens skadevirkninger, som over lang tid evt kan føre til hudkræft.

Risikovurdering

Risikoen er lille og optræder alene ved længerevarende kombination af sol og hydroklorthiazid. Der er minimalt øget risiko for basalcellekræft. Risikoen for udvikling af pladecellekræft er også minimal ved begrænset brug. For personer der har fået en samlet mængde på mere end 50.000 mg hydrochlorthiazid er sandsynligheden ca. 4. gange øget. Groft sagt vil det sige, at hydrochlorthiazid er medvirkende årsag, hos 65-årige, til ca. 23 tilfælde af pladecellekræft ud af 10.000 behandlede per år og ca. 164 tilfælde ud af 10.000 behandlede hos de 85-årige.

For personer, som får pladecellekræft, menes 9% af disse tilfælde at kunne tilskrives hydrochlorthiazid-behandling svarende til ca. 216 tilfælde årligt i Danmark. I 2017 var der ca. 258.000 personer i Danmark, i behandling med et lægemiddel, der indeholder hydrochlorthiazid.

Konsekvens

Da risikoen som sagt er lille og kræver udsættelse for sollys (som der ikke er så meget af i øjeblikket), er der ingen grund til at ændre umiddelbart på en ellers velfungerende behandling. I forbindelse med næste planlagte kontrol kan spøgsmålet drøftes på baggrund af en individuel afvejning af fordele og ulemper.

Læs mere om sagen hos Sundhedsstyrelsen.

Danmarks Radio / 11-11-2018
Sundhed

Kost og motion er tidens store kur. Og langt kommer vi også med grøntsagsjuice og høj puls, men kan en kronisk sygdom som type 2 diabetes blive helbredt med den kur? Det undersøger DR i programmet Recept.

Peter Wied / 11-11-2018
Tips & tricks

Som patient kan du frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og en række private sygehuse.

Læs nærmere om reglerne.

Danske Regioners Telepsykiatriske Center / 03-10-2018
Sundhed

Internetpsykiatrien er et landsdækkende gratis behandlingstilbud, hvor du kan få behandling for angst og depression over internettet.

Internetpsykiatrien er behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression over nettet.

Gode erfaringer med behandlingsformen

Behandlingsformen er udviklet i Region Syddanmark, der har drevet klinikken Internetpsykiatrien siden 2015. Erfaringerne har været gode og samtidig er der på klinikker i udlandet gjort lignende erfaringer.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er ikke anderledes end ved traditionel terapi, hvor man mødes fysisk med en psykolog.

Derfor besluttede Danske Regioner, at behandlingstilbuddet fra 15. marts 2018 skal tilbydes til borgere i alle regioner – indtil videre indtil udgangen af 2019. Behandlingen er gratis for borgeren.

Internetpsykiatrien drives af Telepsykiatrisk Center

Internetpsykiatrien består af psykologer, specialpsykologer, psykologpraktikanter og administrative medarbejdere. Klinikken drives af Psykiatrien i Region Syddanmark og er en del af Telepsykiatrisk Center.

Læs nærmere her.

Peter Wied / 16-09-2018
Sundhed

  Hvad Hvorfor
1. Nødder De slanker din mave ved at holde den fuld. Hvis du spiser 24 mandler om dagen vil det gøre dig mæt i længere tid.
2. Proteinpulver Det indeholder aminosyrer som brænder fedt og bygger muskler. Tilføj to skefulde til din smoothie og så er du klar til at få flad mave!
3. Oliven olie Det indeholder enkeltumættede fedtsyrer, som hjælper med at holde dit kolesteroltal under kontrol og tilfredsstille din sult.
4. Bær De indeholder mange fibre. Bare en kop med hindbær indeholder 6 gram. Det hjælper dig til at have følelsen af mæthed.
5. Æg Vores krop har brug for b12 til at metabolisere fedtet. Det er anbefalet at få æg til morgenmad, da det giver dig meget energi og er en fremragende måde at få dine proteiner på.
6. Magert kød og fisk Laks, tun, og kalkun er perfekte eksempler på disse typer af fødevarer, de er fulde af omega-3 fedtsyrer, deres funktion er at forhindre stress kemikalier, der fremmer fedt.
7. Mælk Mælk er en genial måde at få kalium på. Kalium hjælper med at bryde fedtet ned og forhindrer fedtet i at blive siddende. Det er også en vigtig kilde til kalk (Kalcium). Drik mindst ½ liter om dagen, gerne som skummet- eller minimælk.
8. Havregryn Øger din energi, reducerer dit kolesterol, holder dit blodsukker niveau hvor det skal være og opbygger muskler. Desuden forbrænder det også fedt.
9. Æbler De er fyldt med næringsstoffer og er en rig kilde til vitamin C, de har også en masse kostfibre, der hjælper vores fordøjelsessystem.
10. Tomater En stor tomat indeholder kun omkring 33 kalorier. Tilføj en tomat til dit måltid vil give dig følelsen af at være mæt. Tomater har også mange andre sunde fordele til din krop.

Peter Wied / 16-09-2018
Tips & tricks

På www.sundhed.dk kan du nu få adgang til oplysninger om din aktuelle medicin. Du kan også se, om der er flere recepter tilbage på apoteket, eller om du skal kontakte klinikken for at få din medicin fornyet. 

Peter Wied / 16-09-2018
Tips & tricks

Hvis du ønsker at se dine laboratoriesvar eller journaloplysninger fra sygehuset og almen praksis kan du på samme måde benytte e-journalen på sundhed.dk. Du skal bruge din nem-ID for at logge ind. Der er 72 timers forsinkelse på systemet inden oplysningerne bliver tilgængelige. 

Lise Müller, næstformand SF, DenOffentlige / 15-09-2018
Politik

Udbuds- og regionsklinikker er nødløsninger på lægemanglen og de er bedre end ingenting. Men den model, hvor lægen er en fagperson, der kender din baggrund, din historie og dit forløb finder man ikke andre steder end hos den privatpraktiserende læge. Vi, der er optaget af at gøre noget ved uligheden i sundhed, burde knus-elske denne model, hvor lægen kender sine patienter. 

Forleden fik hele familien et brev med nye sundhedskort. På kortet var lægens navn til min store forbavselse skiftet ud. Ved at slå op på hjemmesiden kunne jeg konstatere, at min læge havde lukket sin klinik og overdraget patienterne til en anden læge. Hun var den tredje læge i mit 44-årige liv.

Mine læger har alle været kompetente og vigtigt for mig: De har fulgt mig og min familie gennem længere tid. Men nu er min læge altså rejst – uden varsel og nogen har valgt en anden læge for mig.

Jeg er irriteret men alligevel ved jeg, at jeg er heldig. For jeg bor i et område, hvor der stadig er læger med åben for tilgang. Rundt omkring i landet findes der mange steder, hvor lægerne ikke tager imod nye patienter. Ifølge Praktiserende Lægers Organisation har 67 procent af landets praktiserende læger lukket for tilgang af nye patienter. I Københavns Kommune er det 98 procent.

Det betyder, at det for rigtig mange patienter ikke er muligt selv at vælge læge og er man utilfreds med sin læge, kan man ikke skifte, for der er ingen at skifte til.

Ideen om det frie lægevalg er dermed en illusion. Og det betyder faktisk også, at patienterne ikke kan ”stemme med fødderne” og selv læger, der ikke lever op til faglige og/eller service standarder først bliver frataget autorisation, når det er så grelt, at sundhedsstyrelsen skrider ind.

Læger i praksis er udbrændt

Vi har derfor intet ud af, at der er for få praktiserende læger. Min læge er en af de 239 praktiserende læger, som alene i første halvdel af 2018 har valgt at lukke klinikken.

En af grundene til at der bliver færre, er at arbejdspresset er højt, ansvaret stort og besværet er steget. I det her samfund, hvor der er så meget fart på, hvor kravene stiger og ”effektivitet” er på alles læber, ja så lider arbejdsmiljøet. Det gør det også for de, som skal tage vare på os, lægerne.

I efteråret sidste år skabte en landsdækkende undersøgelse af arbejdstilfredsheden og det psykiske miljø blandt praktiserende læger debat. Undersøgelsen var foretaget af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og viste, at 38 pct. af praksislægerne var udbrændte. Heraf havde 13 pct. overvejet selvmord. Til sammenligning viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen, at ni pct. af den voksne danske befolkning er stressede i hverdagen.

Udbuds- og regionsklinikker er nødløsninger på lægemanglen og de er bedre end ingenting. Men den model, hvor lægen er en fagperson, der kender din baggrund, din historie og dit forløb finder man ikke andre steder end hos den privatpraktiserende læge. Vi, der er optaget af at gøre noget ved uligheden i sundhed, burde knus-elske denne model, hvor lægen kender sine patienter. Vi ved, at socio-økonomiske forhold har stor betydning for oplevelsen af sygdom og helbred og møder man en ny læge hver gang, er der store dele af patient-historien, der går tabt. Den praktiserende læge har kort sagt en enorm social betydning.

Læger vælger klinikkerne fra

Jeg vil vove et øje og påstå, at grunden til at sympatien med lægernes ringe arbejdsvilkår ikke er så stor, er fordi de er højtlønnede. Hvis jeg har ret, er det kedeligt, for vi har næppe noget ud af ikke at have praktiserende læger. Og ja, de oppebærer en høj løn, svarende til en overlæge på et hospital. Det er heller ikke store lønforhøjelser vi skal kæmpe for men vilkår for arbejdet.

I Sverige har de kæmpe problemer med at skaffe skolelærere, især til de små byer. Her drøftes det på højtryk, hvordan man forbedrer vilkårene og gøre det mere attraktivt at være skolelærer i de små byer. Det er åbenbart ukontroversielt, når det drejer sig om skolelærere. I Sverige har de også i mange år tiltrukket læger fra Danmark med højere løn.

Vi har nok almen medicinere, som specialet hedder. De arbejder bare på hospitalerne og i udlandet og vælger altså klinikkerne fra. Politisk taler vi om, at meget mere skal foregå tæt på borgerne og vi vil gerne have flyttet flere opgaver ud af hospitalerne. Men antallet af praktiserende læger er dalet og opgaverne til dem er steget. I 2017 var der 3653 og allerede i år er tallet over 200 færre, nemlig 3402. Derudover er den samlede økonomi vi bruger på almen praksis ikke steget nævneværdigt til sammenligning med hospitalernes.

Derfor er det nødvendigt at uddanne flere læger, så de kan ha´ færre patienter pr læge. Indtil da, skal vi gøre det muligt – med tilførsel af økonomiske ressourcer – at ansætte mere hjælpepersonale i klinikkerne, så lægerne kan blive aflastet. Kommuner og regioner skal op i et andet gear og hjælpe med at finde egnede lokaler og starte klinikkerne op. De akutteams, som kommunerne lige nu opretter, skal lægerne kunne bruge mere formelt, fx ved at bede dem tilse borgere, de er i tvivl om har brug for lægehjælp. Og så skal vi kigge på det bureaukrati vi har skabt for lægerne. Kan nogle attester fx klares et andet sted?

Lægernes dårlige arbejdsmiljø rammer os alle. Vil vi genoprette det frie lægevalg, skal vi derfor starte med at forbedre forholdene, så vi får de bedste læger, der har tilstrækkelig tid til os, patienterne.

Læs artiklen på DenOffentlige.dk.

Jørgen Skadborg, formand for PLO i Region Syddanmark Fyens Stifstidende / 13-09-2018
Politik

Løsningen på lægemanglen er at uddanne flere praktiserende læger og at gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge, skriver formanden for PLO-Syddanmark i debatindlæg.

Fyens Stiftstidende skal have tak for at sætte fokus på, at der mangler praktiserende læger i fynske byer som Nyborg, Assens og Faaborg. Jeg må dog minde om, at PLO i 2013 ved lov blev frataget indflydelse på lægedækningsproblematikken, så det er lidt urimeligt, når avisen kritiserer PLO for, at der mangler familielæger på Fyn.

Når det er sagt, så føler vi dog stadig et ansvar for at komme med løsningsforslag, og løsningen her er at uddanne flere praktiserende læger og at gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge, så nogle af de mange almen medicinere, som arbejder på sygehusene, får lyst til at købe en praksis i fx Nyborg, Assens og Faaborg.

I PLO synes vi, at alle borgere i disse byer bør have adgang til en lokal familielæge. Det har betydning, navnlig for mange ældre mennesker, at man bor i overkommelig afstand fra sin egen læge. Og det har betydning, at der over tid bliver opbygget en langvarig relation, hvor vi som læger kender vores patienter og deres familier.

Derfor er det uheldigt, at vi i disse år ser en stigning i antallet af såkaldte regions-klinikker og udbudsklinikker, hvor enten regionen eller private firmaer driver lægepraksis med ansatte læger, der typisk ikke er i disse klinikker særlig længe. Kontinuiteten og kendskabet til patienterne går tabt, og det er ovenikøbet meget dyrere for den offentlige økonomi.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag / 25-06-2018
Politik

Manglen på praktiserende læger er en tikkende bombe under det danske sundhedsvæsen og udfordrer i allerhøjeste grad den tillid, vi forsøger at bevare. Regeringen og PLO er derfor enige om, at det er nødvendigt med yderligere et løft af almen praksis og et mere klart signal om, hvad visionen for almen praksis er, skriver sundhedsministeren og PLO's formand i fælles kronik.

Peter Wied / 16-06-2018
Sundhed

Sundhedsstyrelsen har i øjeblikket fokus på smertebehandling, herunder på danskernes brug af smertestillende medicin. På Sundhedsstyrelsens nye informationsside kan du finde relevant information om brug af smertestillende håndkøbsmedicin.

Receptpligtig smertestillende medicin omfatter bla. "gigtmidlerne" Ibumetin, Diclon mfl. samt morfinlignende præparater. Disse stoffer kan i visse tilfælde medføre bivirkninger, der nødvendiggør en nøje afvejning af fordele og risici inden behandlingen iværksættes.

For morfinpræparaternes vedkommende kan bivirkningerne være alvorlige og bla føre til bevidsthedspårvirkning, således at visse af disse præparater fx ikke må anvendes ved bilkørsel. Morfinpræparater kan også medføre afhængighed. Sundhedsstyrelsen kræver normalt, at disse lægemidler kun må udskrives i forbindelse med svære smertetilstande og kun i kort tid. Ordination og eventuel fornyelse af recepter skal foregå ved personlig henvendelse hos lægen. 

Folketinget / 08-06-2018
Politik

Folketinget har i juni 2018 vedtaget nye regler vedr. gratis adgang til tolkebistand ved lægebesøg. Fremover er dette kun muligt for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre en 3 år. Personer, der ikke opfylder reglerne om gratis tolkning vil blive opkrævet et gebyr af regionen.

Det er lægen, der afgør, om tolk er nødvendig for at gennemføre konsultationen på forsvarlig vis.

Læs om lovgrundlaget for denne beslutning.

Peter Wied / 01-06-2018
Tips & tricks

Patienter, der ønsker at få taget blodprøver på sygehuset kan uden problemer bede om dette, når der bookes tid hos sekretæren.

Sygehuset har indført et bookingsystem, som kan ses her.

Christian Freitag, formand for PLO / 27-05-2018
Politik

Giv os en klar plan med en entydig retning for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Så kan praktiserende læger til gengæld give borgerne og kommunerne den bedre service, som de har krav på, skriver Christian Freitag i debatindlæg.

Sundhedsstyrelsen / 05-12-2017
Sundhed

Nyheden om en mulig øget risiko fra hudkræft i forbindelse med en bestemt type blodtryksmedicin har naturligvis skabt bekymring og har givet anledning til en del henvendelser.

Som det har fremgået af et opslag på vores hjemmeside, så er det sundhedsmyndighedernes vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at anbefale et ophør i anvendelsen af det omtalte præparat. Der er således tale om en enkeltstående undersøgelse, der alene påviser et sammenfald mellem patienter, der har fået konstateret hudkræft, og som samtidig er i behandling med denne type blodtryksmedicin. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt der er en årsagsmæssig sammenhæng.

Lægemiddelstyrelsen arbejder på at afdække problemet nærmere i samarbejde med de tilsvarende myndigheder i de andre EU-lande og vil på et senere tidspunkt komme med en mere uddybende vurdering.

På nuværende tidspunkt er der således ikke grundlag for at ophøre med denne specielle type medicin.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og hos Lægemiddelstyrelsen.

FDM / 07-06-2017
Politik

Folketinget har sidste år vedtaget, at kørekort til bil og motorcykel ikke skal udløbe grundet bilistens alder. Det betyder, at der ikke længere er krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af et kørekort.

De nye regler træder i kraft 1. juli 2017. Hvis dit kørekort (efter de nuværende regler) udløber inden denne dato, anbefaler vi, at du kontakter Borgerservice med henblik på at opnå en midlertidig forlængelse af kørekortet, indtil de nye regler træder i kraft.

Kriterierne for, hvornår man er i stand til at føre motorkøretøj er ikke ændret, og det er derfor vigtigt, at du selv er opmærksom på, om du helbredsmæssigt er tilstrækkeligt sund og rask, så du hverken udsætter dig selv eller andre for fare, når du kører i din bil. Du skal særligt være opmærksom på, om evt. medicin, som du indtager, kan påvirke din evne til at reagere tilstrækkeligt hurtigt. Medicin, som er mærket med rød advarselstrekant, kan i en række tilfælde betyde, at du ikke bør køre bil.

Har du spørgsmål vedrørende din medicin eller dit helbred i øvrigt (fx dit syn), er du velkommen til at bestille en tid. Det koster ikke noget.

Du kan læse mere om de nye regler hos FDM.