Aktuelt

Appen "Min læge" giver alle danskere let adgang til egen læge, og som noget helt nyt er det nu også muligt at gennemføre videokonsultationer med lægen eller sygeplejersken via Min Læge appen.

Min Læge appen blev lanceret for 1 år siden og gør det muligt for alle danskere at komme i kontakt med egen læge på en nem måde vha en smartphone eller tablet. I forbindelse med den igangværende coronakrise er der nu også åbnet op for videokonsultation gennem programmet.

Du kan læse mere om mulighederne i Min Læge her. Tidsbestilling - også til videokonsultation - foregår indtil videre stadig via Patientportalen.

En fortælling om et sundhedsvæsen under forvandling. Om supersygehuse og familielæger, og om hvordan det, man ønsker, kan gå i opfyldelse.

For ca. 10 år siden besluttede politikerne, at nu skulle der ske noget. Kvaliteten i det danske sundhedsvæsen skulle forbedres, og efter råd fra nogle eksperter blev det vedtaget, at der skulle bygges en række supersygehuse rundt om i landet. Her kunne lægerne samles på højt specialiserede afdelinger, hvor de kunne øve sig og blive rigtig skrappe til at behandle indviklede sygdomme. Det var jo en god idé, for hvem vil ikke gerne behandles af en læge, der ved, hvordan kniven skal vende, og som virkelig kender forskel på de blå og de røde piller.

Samtidig besluttede man at nedlægge de små sygehuse. De var for ineffektive, og kvaliteten på de små steder var ikke god nok. Så de måtte væk. Det var ikke helt så god en idé. Ganske vist var det rigtigt, at det haltede lidt med rutinen og kvaliteten på nogle af de små behandlingssteder. Men de havde den fordel, at de var hyggelige og lå tæt på, hvor patienterne boede.

På et tidspunkt undervejs i denne proces var der nogen, der indså problemet. At man var ved at opbygge et system, hvor kvaliteten godt nok var i top, men hvor det samtidig var ret besværligt for patienterne at finde hen. Samtidig opdagede man, at der i virkeligheden slet ikke var plads til alle de patienter på supersygehusene, og der opstod gradvist et ønske om at få skubbet nogle af patienterne tilbage til der, hvor de kom fra.

Hurtigt faldt blikket på de praktiserende læger. Kunne de ikke bare overtage behandlingen af de patienter, som ikke behøvede en superspecialiseret behandling? Det var jo sådan set også en meget god idé.

Imidlertid skete det i de dage, hvor der var lægemangel blandt de praktiserende læger. Faktisk så meget at der adskillige steder i udkanten slet ikke var nogen læger til at tage sig af hverken forkølelser eller strømmen af patienter, som sygehusene godt kunne tænke sig at slippe af med. Man havde også nogle år forinden givet lægerne et ordentligt gok i nødden i forbindelse med forhandlingerne om deres honorar, så stemningen var lidt trykket.

Det nære og trygge

Hvad skulle man så finde på? Ja, den oplagte tanke var og er selvfølgelig at uddanne nogle flere praktiserende læger. Det er der politisk enighed om, og det er godt. Problemet er bare, at det tager rigtig lang tid, og vi vil egentlig gerne have løst situationen nu. Kan man så ikke få de læger, der er, til at lave noget mere? Måske. Men på Lolland og andre steder er der stort set ingen praktiserende læger, og de få, der er, magter ikke at løbe stærkere.

Vi må erkende, at vi er havnet i en uheldig situation. Måske var planerne om at ændre sundhedsvæsenet ikke helt gennemtænkt fra starten. Men det er svært at lave om på nu.

De praktiserende læger vil selvfølgelig gerne være med til at løse udfordringerne. Men hvis vi skal påtage os nye opgaver og udvide vores klinikker med mere personale, forudsætter det, at vilkårerne, for at vi kan ekspandere, forbedres. Der er med andre ord behov for investeringer i det nære sundhedsvæsen på samme måde, som man de sidste 10 år har investeret i supersygehusene. Det behøver ikke være superklinikker hos os, og vi påtager os også stadig gerne driftsansvaret for vores klinikker. Men som det er i dag, straffes vi økonomisk, når aktiviteten stiger. Og så er det svært at udvikle det nære sundhedstilbud.

Vi har brug for nye, unge læger. Men det er faktisk også vigtigt, at vi passer på de ældre praktiserende læger. Hvis vi kan få dem til at udskyde pensionen bare nogle få år, vil det være guld værd. Og mange ældre læger vil gerne fortsætte, for ansvaret for patienterne fylder meget. Men de vil ikke nødvendigvis arbejde i samme høje tempo, som de altid har gjort. Det, der er brug for, er en ordentligt seniorpolitik, der letter trykket for disse læger, så det bliver attraktivt at fortsætte nogle år endnu.

Når det er jul, må man gerne ønske. Og noget af det, de praktiserende læger har ønsket sig i mange år, er at få fred til at tage sig af patienterne. Det er vi faktisk ret gode til, men det stjæler vores tid, når vi bliver pålagt en lang række bureaukratiske opgaver, der ikke giver særlig meget nytte. Det sker sikkert i den bedste mening, og alligevel kan det være svært at forstå, at der ikke tages mere hensyn til de begrænsede ressourcer, når de kreative idéer falder over hinanden. Hvis vi kunne enes om at fjerne nogle af de opgaver, som ikke giver så meget mening, bliver der bedre plads til de nye opgaver, som vi gerne skulle overtage.

Fælles ansvar

I de sidste 10 år er vi blevet færre praktiserende læger i Danmark. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, hvis det hele skal hænge sammen, og vi helst også skulle lave endnu mere.

Færre skal blive til flere med tiden. Men allerede nu er det vigtigt, at det nære sundhedsvæsen prioriteres, og at der investeres i de tilgængelige løsninger, så vi klarer os igennem til bedre tider. Hvis vi sammen satser på det nære, hjælper vi det samlede sundhedsvæsen. Det er en god idé og vil tilmed gøre de samlede sundhedsudgifter lavere.

Et nyt amerikansk studie – med data på 100.000 menneskers sundhedsstatus fra de sidste ca. 40 år – bekræfter, hvad mange nok allerede ved: Hvis du ikke ryger, dyrker lidt motion hver dag, drikker moderat og er normalvægtig, kan du være sygdomsfri, indtil du er 81 år.

Du lever længere og bedre, hvis du lever bare nogenlunde sundt. Det er ikke nogen overraskelse. Men et nyt studie slår nu fast, hvor mange leveår der er at vinde ved at leve sundt.

Læs mere her.

Vanedannende medicin skal tages med omtanke.

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en ny patientvejledning til dig, der tager vanedannende medicin. Det drejer sig om medicin mod angst, søvnbesvær og stærk smertestillende medicin af morfintypen.

Få gode råd, om hvad du skal være opmærksom på her.

Få svar på ofte stillede spørgsmål.

14 råd, der kan hjælpe dig til bedre søvn.

• Gå i seng og stå op på samme tid hver dag
• Sov ca. 7-9 timer pr. nat
• Med alderen sover du mindre
• Drik ikke alkohol og kaffe før sengetid
• Undgå sovemedicin
• Gå ikke. sulten eller overmæt i seng
• Stå op, hvis du ikke kan sove - og gå i seng igen, når du bliver træt
• Få lys om dagen, og mørke aften og nat
• Motioner 30 minutter om dagen
• Sørg for ro - og sov i et køligt, mørkt rum
• Slap af, før du skal i seng
• Tøm hovedet for bekymringer
• Se ikke på en skærm før sengetid
• Brug kun sengen til søvn og sex

Find mere om søvnproblemer på Helbredsprofilen.

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, og der har i den seneste tid været rapporteret udbrud i Danmark blandt ikke vaccinerede. Der ses ofte følgesygdomme ved mæslinger som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade og i værste fald dødsfald.

For at forhindre sygdommens spredning og særligt for at beskytte spædbørn, der endnu ikke er vaccinerede, er det vigtigt, at alle bliver vaccineret.

Da mæslinger som sagt er en meget smitsom virus, vil stort set alle danskere, der er født før 1974, have haft sygdommen.

Voksne, der er født efter 1974 og ikke tidligere er vaccineret, kan blive vaccineret gratis.

Læs mere om mæslinge-vaccination til voksne hos Sundhedsstyrelsen.

Appen "Min læge" giver alle danskere let adgang til egen læge

Med en ny app har alle danskere nu mulighed for nemt at komme i kontakt med egen læge og få adgang til en lang række oplysninger om blandt andet aftaler, henvisninger fra egen læge og vaccinationer.

Godt 4.000 borgere har siden midten af januar hentet den nye app, ”Min Læge”, som giver danskerne én direkte adgang til deres egen læge over mobilen.

Du kan downloade app'en fra App Store og fra Google Play.

Sundhedsmyndighederne har opdateret deres anbefalinger vedr. hydroklothiazid, et vanddrivende lægemiddel, som indgår i visse blodtrykspræparater. Der foreligger to studier, der viser en let øget risiko for to former for hudkræft. Baggrunden er formentlig, at hydroklorthiazid øger hudens følsomhed for solens skadevirkninger, som over lang tid evt kan føre til hudkræft.

Risikovurdering

Risikoen er lille og optræder alene ved længerevarende kombination af sol og hydroklorthiazid. Der er minimalt øget risiko for basalcellekræft. Risikoen for udvikling af pladecellekræft er også minimal ved begrænset brug. For personer der har fået en samlet mængde på mere end 50.000 mg hydrochlorthiazid er sandsynligheden ca. 4. gange øget. Groft sagt vil det sige, at hydrochlorthiazid er medvirkende årsag, hos 65-årige, til ca. 23 tilfælde af pladecellekræft ud af 10.000 behandlede per år og ca. 164 tilfælde ud af 10.000 behandlede hos de 85-årige.

For personer, som får pladecellekræft, menes 9% af disse tilfælde at kunne tilskrives hydrochlorthiazid-behandling svarende til ca. 216 tilfælde årligt i Danmark. I 2017 var der ca. 258.000 personer i Danmark, i behandling med et lægemiddel, der indeholder hydrochlorthiazid.

Konsekvens

Da risikoen som sagt er lille og kræver udsættelse for sollys (som der ikke er så meget af i øjeblikket), er der ingen grund til at ændre umiddelbart på en ellers velfungerende behandling. I forbindelse med næste planlagte kontrol kan spøgsmålet drøftes på baggrund af en individuel afvejning af fordele og ulemper.

Læs mere om sagen hos Sundhedsstyrelsen.

Kost og motion er tidens store kur. Og langt kommer vi også med grøntsagsjuice og høj puls, men kan en kronisk sygdom som type 2 diabetes blive helbredt med den kur? Det undersøger DR i programmet Recept.

Som patient kan du frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og en række private sygehuse.

Læs nærmere om reglerne.

Internetpsykiatrien er et landsdækkende gratis behandlingstilbud, hvor du kan få behandling for angst og depression over internettet.

Internetpsykiatrien er behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression over nettet.

Gode erfaringer med behandlingsformen

Behandlingsformen er udviklet i Region Syddanmark, der har drevet klinikken Internetpsykiatrien siden 2015. Erfaringerne har været gode og samtidig er der på klinikker i udlandet gjort lignende erfaringer.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er ikke anderledes end ved traditionel terapi, hvor man mødes fysisk med en psykolog.

Derfor besluttede Danske Regioner, at behandlingstilbuddet fra 15. marts 2018 skal tilbydes til borgere i alle regioner – indtil videre indtil udgangen af 2019. Behandlingen er gratis for borgeren.

Internetpsykiatrien drives af Telepsykiatrisk Center

Internetpsykiatrien består af psykologer, specialpsykologer, psykologpraktikanter og administrative medarbejdere. Klinikken drives af Psykiatrien i Region Syddanmark og er en del af Telepsykiatrisk Center.

Læs nærmere her.

På www.sundhed.dk kan du nu få adgang til oplysninger om din aktuelle medicin. Du kan også se, om der er flere recepter tilbage på apoteket, eller om du skal kontakte klinikken for at få din medicin fornyet. 

Hvis du ønsker at se dine laboratoriesvar eller journaloplysninger fra sygehuset og almen praksis kan du på samme måde benytte e-journalen på sundhed.dk. Du skal bruge din nem-ID for at logge ind. Der er 72 timers forsinkelse på systemet inden oplysningerne bliver tilgængelige. 

Udbuds- og regionsklinikker er nødløsninger på lægemanglen og de er bedre end ingenting. Men den model, hvor lægen er en fagperson, der kender din baggrund, din historie og dit forløb finder man ikke andre steder end hos den privatpraktiserende læge. Vi, der er optaget af at gøre noget ved uligheden i sundhed, burde knus-elske denne model, hvor lægen kender sine patienter. 

Forleden fik hele familien et brev med nye sundhedskort. På kortet var lægens navn til min store forbavselse skiftet ud. Ved at slå op på hjemmesiden kunne jeg konstatere, at min læge havde lukket sin klinik og overdraget patienterne til en anden læge. Hun var den tredje læge i mit 44-årige liv.

Mine læger har alle været kompetente og vigtigt for mig: De har fulgt mig og min familie gennem længere tid. Men nu er min læge altså rejst – uden varsel og nogen har valgt en anden læge for mig.

Jeg er irriteret men alligevel ved jeg, at jeg er heldig. For jeg bor i et område, hvor der stadig er læger med åben for tilgang. Rundt omkring i landet findes der mange steder, hvor lægerne ikke tager imod nye patienter. Ifølge Praktiserende Lægers Organisation har 67 procent af landets praktiserende læger lukket for tilgang af nye patienter. I Københavns Kommune er det 98 procent.

Det betyder, at det for rigtig mange patienter ikke er muligt selv at vælge læge og er man utilfreds med sin læge, kan man ikke skifte, for der er ingen at skifte til.

Ideen om det frie lægevalg er dermed en illusion. Og det betyder faktisk også, at patienterne ikke kan ”stemme med fødderne” og selv læger, der ikke lever op til faglige og/eller service standarder først bliver frataget autorisation, når det er så grelt, at sundhedsstyrelsen skrider ind.

Læger i praksis er udbrændt

Vi har derfor intet ud af, at der er for få praktiserende læger. Min læge er en af de 239 praktiserende læger, som alene i første halvdel af 2018 har valgt at lukke klinikken.

En af grundene til at der bliver færre, er at arbejdspresset er højt, ansvaret stort og besværet er steget. I det her samfund, hvor der er så meget fart på, hvor kravene stiger og ”effektivitet” er på alles læber, ja så lider arbejdsmiljøet. Det gør det også for de, som skal tage vare på os, lægerne.

I efteråret sidste år skabte en landsdækkende undersøgelse af arbejdstilfredsheden og det psykiske miljø blandt praktiserende læger debat. Undersøgelsen var foretaget af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og viste, at 38 pct. af praksislægerne var udbrændte. Heraf havde 13 pct. overvejet selvmord. Til sammenligning viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen, at ni pct. af den voksne danske befolkning er stressede i hverdagen.

Udbuds- og regionsklinikker er nødløsninger på lægemanglen og de er bedre end ingenting. Men den model, hvor lægen er en fagperson, der kender din baggrund, din historie og dit forløb finder man ikke andre steder end hos den privatpraktiserende læge. Vi, der er optaget af at gøre noget ved uligheden i sundhed, burde knus-elske denne model, hvor lægen kender sine patienter. Vi ved, at socio-økonomiske forhold har stor betydning for oplevelsen af sygdom og helbred og møder man en ny læge hver gang, er der store dele af patient-historien, der går tabt. Den praktiserende læge har kort sagt en enorm social betydning.

Læger vælger klinikkerne fra

Jeg vil vove et øje og påstå, at grunden til at sympatien med lægernes ringe arbejdsvilkår ikke er så stor, er fordi de er højtlønnede. Hvis jeg har ret, er det kedeligt, for vi har næppe noget ud af ikke at have praktiserende læger. Og ja, de oppebærer en høj løn, svarende til en overlæge på et hospital. Det er heller ikke store lønforhøjelser vi skal kæmpe for men vilkår for arbejdet.

I Sverige har de kæmpe problemer med at skaffe skolelærere, især til de små byer. Her drøftes det på højtryk, hvordan man forbedrer vilkårene og gøre det mere attraktivt at være skolelærer i de små byer. Det er åbenbart ukontroversielt, når det drejer sig om skolelærere. I Sverige har de også i mange år tiltrukket læger fra Danmark med højere løn.

Vi har nok almen medicinere, som specialet hedder. De arbejder bare på hospitalerne og i udlandet og vælger altså klinikkerne fra. Politisk taler vi om, at meget mere skal foregå tæt på borgerne og vi vil gerne have flyttet flere opgaver ud af hospitalerne. Men antallet af praktiserende læger er dalet og opgaverne til dem er steget. I 2017 var der 3653 og allerede i år er tallet over 200 færre, nemlig 3402. Derudover er den samlede økonomi vi bruger på almen praksis ikke steget nævneværdigt til sammenligning med hospitalernes.

Derfor er det nødvendigt at uddanne flere læger, så de kan ha´ færre patienter pr læge. Indtil da, skal vi gøre det muligt – med tilførsel af økonomiske ressourcer – at ansætte mere hjælpepersonale i klinikkerne, så lægerne kan blive aflastet. Kommuner og regioner skal op i et andet gear og hjælpe med at finde egnede lokaler og starte klinikkerne op. De akutteams, som kommunerne lige nu opretter, skal lægerne kunne bruge mere formelt, fx ved at bede dem tilse borgere, de er i tvivl om har brug for lægehjælp. Og så skal vi kigge på det bureaukrati vi har skabt for lægerne. Kan nogle attester fx klares et andet sted?

Lægernes dårlige arbejdsmiljø rammer os alle. Vil vi genoprette det frie lægevalg, skal vi derfor starte med at forbedre forholdene, så vi får de bedste læger, der har tilstrækkelig tid til os, patienterne.

Læs artiklen på DenOffentlige.dk.

Løsningen på lægemanglen er at uddanne flere praktiserende læger og at gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge, skriver formanden for PLO-Syddanmark i debatindlæg.

Fyens Stiftstidende skal have tak for at sætte fokus på, at der mangler praktiserende læger i fynske byer som Nyborg, Assens og Faaborg. Jeg må dog minde om, at PLO i 2013 ved lov blev frataget indflydelse på lægedækningsproblematikken, så det er lidt urimeligt, når avisen kritiserer PLO for, at der mangler familielæger på Fyn.

Når det er sagt, så føler vi dog stadig et ansvar for at komme med løsningsforslag, og løsningen her er at uddanne flere praktiserende læger og at gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge, så nogle af de mange almen medicinere, som arbejder på sygehusene, får lyst til at købe en praksis i fx Nyborg, Assens og Faaborg.

I PLO synes vi, at alle borgere i disse byer bør have adgang til en lokal familielæge. Det har betydning, navnlig for mange ældre mennesker, at man bor i overkommelig afstand fra sin egen læge. Og det har betydning, at der over tid bliver opbygget en langvarig relation, hvor vi som læger kender vores patienter og deres familier.

Derfor er det uheldigt, at vi i disse år ser en stigning i antallet af såkaldte regions-klinikker og udbudsklinikker, hvor enten regionen eller private firmaer driver lægepraksis med ansatte læger, der typisk ikke er i disse klinikker særlig længe. Kontinuiteten og kendskabet til patienterne går tabt, og det er ovenikøbet meget dyrere for den offentlige økonomi.

Manglen på praktiserende læger er en tikkende bombe under det danske sundhedsvæsen og udfordrer i allerhøjeste grad den tillid, vi forsøger at bevare. Regeringen og PLO er derfor enige om, at det er nødvendigt med yderligere et løft af almen praksis og et mere klart signal om, hvad visionen for almen praksis er, skriver sundhedsministeren og PLO's formand i fælles kronik.

Sundhedsstyrelsen har i øjeblikket fokus på smertebehandling, herunder på danskernes brug af smertestillende medicin. På Sundhedsstyrelsens nye informationsside kan du finde relevant information om brug af smertestillende håndkøbsmedicin.

Receptpligtig smertestillende medicin omfatter bla. "gigtmidlerne" Ibumetin, Diclon mfl. samt morfinlignende præparater. Disse stoffer kan i visse tilfælde medføre bivirkninger, der nødvendiggør en nøje afvejning af fordele og risici inden behandlingen iværksættes.

For morfinpræparaternes vedkommende kan bivirkningerne være alvorlige og bla føre til bevidsthedspårvirkning, således at visse af disse præparater fx ikke må anvendes ved bilkørsel. Morfinpræparater kan også medføre afhængighed. Sundhedsstyrelsen kræver normalt, at disse lægemidler kun må udskrives i forbindelse med svære smertetilstande og kun i kort tid. Ordination og eventuel fornyelse af recepter skal foregå ved personlig henvendelse hos lægen. 

Folketinget har i juni 2018 vedtaget nye regler vedr. gratis adgang til tolkebistand ved lægebesøg. Fremover er dette kun muligt for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre en 3 år. Personer, der ikke opfylder reglerne om gratis tolkning vil blive opkrævet et gebyr af regionen.

Det er lægen, der afgør, om tolk er nødvendig for at gennemføre konsultationen på forsvarlig vis.

Læs om lovgrundlaget for denne beslutning.