Alment praktiserende læge Peter Wied

Aktuelt

På denne side kan du læse aktuelle nyheder og få information og gode råd om sundhed. Du kan finde officielle oplysninger fra myndighederne, faglige anbefalinger med videnskabelig baggrund, men også informationer der blot er udtryk for min personlige mening og holdning.

Klik på et emne i listen nedenfor for at læse opslaget.

Peter Wied / 26-06-2019 (30-09-2022)
Sundhed

Hvis du vil undgå blodpropper, sukkersyge, kræft, knogleskørhed, forkølelser mm. og samtidig have et større velvære i hverdagen, skal du passe på dig selv og din krop.

Forskning viser, at regelmæssig motion er en afgørende og nem måde at forebygge mange sygdomme og give dig et bedre helbred. Mennesker, der dyrker motion er ganske enkelt mindre syge og har en bedre livskvalitet. Det kræver faktisk ikke det helt store, men det er vigtigt at huske det i hverdagen.

Regelmæssig motion styrker dit immunforsvar og øger blodgennemstrømningen til muskler og hjerne. Herved bliver kroppen bedre i stand til at modvirke de skadelige påvirkninger, som vi hver dag udsættes for, og som kan føre til alvorlig sygdom.

Motion kan du opnå på mange måder. En rask gåtur kan fx være en udmærket måde at komme i gang på, men det bedste er, hvis du også kan få pulsen i vejret og få sved på panden. Og du skal helst afsted flere gange om ugen.

Start med at sætte dig overkommelige mål, så du oplever, at det er overkommeligt. Så kan du altid øge ambitionsniveauet hen ad vejen.

God fornøjelse, og god sommer!

Region Sjælland / 13-03-2022 (30-09-2022)
Sundhed

Færre ryger og vi drikker mindre, mens svær overvægt og den mentale trivsel er et stigende problem i befolkningen. Det viser Sundhedsprofilen 2021, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland og de 17 kommuner.

Sundhedsprofilen 2021 bygger på svar fra spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som er udsendt til ca. 34.000 borgere – 2000 i hver kommune - på 16 år eller derover. 56,6 procent af de inviterede har besvaret spørgeskemaet og sammenlagt med svar fra en national stikprøve, indgår der svar fra 20.871 Region Sjælland-borgere i undersøgelsen. Alle svar er behandlet anonymt og fortroligt og præsenteret i statistikker i rapporten.

Sundhedsprofilen er vigtig, bl.a. når der skal laves nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, fordi den betyder, at der kan sættes målrettet ind med forebyggelse lokalt, regionalt og nationalt. Sundhedsprofilen 2021 er den fjerde undersøgelse af sin art i Region Sjælland. Tidligere sundhedsprofiler er lavet i 2010, 2013 og 2017.

Det er alle fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, der har gennemført undersøgelsen på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.

Spørgeskemaet bag Sundhedsprofilen 2021 blev sendt ud i perioden fra februar til maj 2021. Især i den første del af denne periode var borgerne underlagt en række restriktioner som følge af COVID19-pandemien. Resultaterne fra undersøgelsen bør læses i dette lys.

Udvalgte resultater fra Sundhedsprofilen 2021:

  •  Den mentale trivsel er faldet siden 2017 og er især lav blandt kvinder og de yngste borgere
  •  Forekomsten af langvarig sygdom, multisygdom og de fleste opgjorte enkeltsygdomme er steget siden 2017
  •  Andelen af ensomme borgere er steget meget siden 2017. Andelen med begrænset social støtte er derimod ikke ændret væsentligt
  •  Andelen af borgere med et usundt kostmønster er steget siden 2017, mens andelen med et sundt kostmønster er faldet
  •  Andelen af svært overvægtige borgere er steget siden 2017. I 2021 er næsten 58 pct. af borgerne overvægtige, hvoraf godt hver femte borger er svært overvægtig
  •  Andelen af dagligrygere er fortsat med at falde i 2021 og er siden 2017 især faldet blandt de 16-24-årige
  •  Alkoholforbruget er faldet over tid, men andelen af borgere med det højeste og mest problematiske forbrug er stagneret i 2021
  •  Tre ud af fem borgere lever ikke op til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet
  •  Borgernes søvnlængde og søvnkvalitet er overordnet set uændret siden 2017
  •  Niveauet af sundhedskompetence blandt borgerne er bortset fra et fald på området ‘føler sig forstået og støttet af sundhedsprofessionelle’ uændret siden 2017

Læs hele rapporten.

Digitaliseringsstyrelsen / 21-05-2022 (30-09-2022)
Sundhed

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med borgere, relevante myndigheder og organisationer samlet al relevant information om graviditet, fødsel og barnets første leveår på borger.dk  

’Når du bliver forælder,’ hedder guiden, som giver et samlet overblik over, hvad der er vigtigt at vide før og lige efter, man bliver forælder. Guiden vejleder i alt fra gennemgang af undersøgelser og sundhedsanbefalinger før og efter graviditet og fødsel, til administrative emner som fødselsregistrering, forældremyndighed og økonomi. 

Guiden er én blandt mange guider til de livssituationer, som de fleste af os kommer til at stå gennem livet. 

Se guiden ’Når du bliver forælder’ på borger.dk her: www.borger.dk/forælder 

Se guides til forskellige livssituationerne her: www.borger.dk/guider

Laboratoriet / 17-06-2022 (30-09-2022)
Sundhed

Der er kommet nye regler fra juni 2022 vedr. fasteblodprøver. 

Nye fasteregler:

  • Du må ikke spise eller drikke væsker i 12 timer inden prøvetagning
  • Du må dog gerne drikke vand 1-2 glas
  • Du må ikke ryge, benytte nikotinplaster, tyggegummi, drikke te eller kaffe eller dyrke hård fysisk motion om morgenen inden prøvetagning
  • Du må ikke drikke alkohol 24 timer inden prøvetagning
  • Du må gerne indtage livsvigtig medicin som vanligt, med mindre andet er aftalt med lægen

Folketidende / 03-02-2022 (09-09-2022)
Klinikken

Karen

Et 50-års jubilæum ses efterhånden sjældent, men det er om ikke andet netop det, som Karen Helvig tirsdag kunne fejre.

NYKØBING For 50 år siden stod Lægehuset på Slotsbryggen færdigt, og den allerførste ansatte var Karen Helvig. Hun er der endnu. Dog i et noget mere moderne laboratorie end dengang, siger den snart 75-årige bioanalytiker. Faktisk var laboratoriet ikke helt færdigt, da hun startede, så der gik 14 dage, før man kunne tage patienter ind.

Nogle af prøverne skulle koges, andre skulle møjsommeligt vippes i et vandbad, før man så blodets koagulationsevne.

- I dag kommer de i løbet af et halvt til et helt minut. Nogle tager fem minutter. Men det er noget helt andet, og det er meget væsentligt, at patienterne kan få et hurtigt svar, allerede imens de er hos lægen, så de kan planlægge den rette behandling, forklarer hun.

Laboratoriet har igennem alle 50 år været bemandet af to bioanalytikere på deltid samt en afløser. Karen Helvigs kollega har 25-årsjubilæum, og kollegaen før det nåede også at have 25-årsjubilæum.

- Det er bare et sted, man kan lide at være. Men vi har fået travlt, siger hun.

For der er kommet flere patienter, og der laves mange prøver for blodtryk og diabetes - heraf også hjertemålinger, ligesom at kontorerne i øjeblikket er fyldt op med praktiserende læger.

Sådan har det ikke altid været. På et tidspunkt stoppede fem læger på samme tid, og for at fylde kontorerne op i tidens løb har der været diætister, psykologer, øre-, næse- og halslæger, neurologer og medicinske speciallæger i huset. Huslejen skulle jo fordeles og betales.

Syv år før sin første arbejdsdag på Slotsbryggen var Karen Helvig blevet uddannet fra Nykøbing F. Sygehus, hvor hun også fortsatte sit arbejde. Men weekend- og aftenvagter tiltalte hende ikke, så det var en lettelse at finde jobbet i lægehuset, hvor hun var garanteret ferie og fri på helligdage.

- Da jeg først oplevede det, kunne jeg ikke gå tilbage. Og jeg har aldrig overvejet at søge job et andet sted.

Hun fik lidt fri efter at have født sine børn, og hun måtte blive hjemme i 12 uger efter at have brækket sin ene skulder ved en cykelulykke. Men udover det har hun ikke haft en sygedag.

- Jeg tror, at man bliver immun over for sygdomme ved at være omkring patienter hver dag. Og så elsker jeg mit job. Jeg elsker at være omkring mennesker. Det er det, jeg bruger min tid på udover familie og venner. Så jeg kan heller ikke sige, hvornår jeg stopper og går på pension. For det har jeg slet ikke planer om. Man kan lige så godt lave det, man rigtig godt kan lide.

Da lægehuset på Slotsbryggen startede op, var det på initiativ af Finn Balslev. Han lever ikke længere, men det gør Anette Schmidt, der var hans kompagnon. Hun er den eneste af de oprindelige læger, der fortsat lever. Og selvom Karen Helvig mener, at patienterne var glade for lægehuset, krævede det en del forhandlinger imellem de dengang seks læger om, hvordan det hele skulle foregå.

I dag er der i omegnen af 30 personer ansat i lægehuset, der var ét af de første store lægehuse i vores område. Det nærmeste lå i Køge, mener Karen Helvig.

Hun omfavner den udvikling, der er sket på området. Især i løbet af de seneste 25 år er det gået stærkt med udviklingen af teknologi til laboratoriet. Før det foregik bearbejdningen af prøverne på den gammeldags måde med håndarbejde, men hun er glad for at have fået den gamle uddannelse.

- Jeg tror, at det har givet en anden fornemmelse af, hvorfor tingene fungerer, som de gør.

Læs artiklen på Folketidende.

Peter Wied, Frederiksborg Amts Avis / 28-12-2019 (01-02-2022)
Politik

En fortælling om et sundhedsvæsen under forvandling. Om supersygehuse og familielæger, og om hvordan det, man ønsker, kan gå i opfyldelse.

For ca. 10 år siden besluttede politikerne, at nu skulle der ske noget. Kvaliteten i det danske sundhedsvæsen skulle forbedres, og efter råd fra nogle eksperter blev det vedtaget, at der skulle bygges en række supersygehuse rundt om i landet. Her kunne lægerne samles på højt specialiserede afdelinger, hvor de kunne øve sig og blive rigtig skrappe til at behandle indviklede sygdomme. Det var jo en god idé, for hvem vil ikke gerne behandles af en læge, der ved, hvordan kniven skal vende, og som virkelig kender forskel på de blå og de røde piller.

Samtidig besluttede man at nedlægge de små sygehuse. De var for ineffektive, og kvaliteten på de små steder var ikke god nok. Så de måtte væk. Det var ikke helt så god en idé. Ganske vist var det rigtigt, at det haltede lidt med rutinen og kvaliteten på nogle af de små behandlingssteder. Men de havde den fordel, at de var hyggelige og lå tæt på, hvor patienterne boede.

På et tidspunkt undervejs i denne proces var der nogen, der indså problemet. At man var ved at opbygge et system, hvor kvaliteten godt nok var i top, men hvor det samtidig var ret besværligt for patienterne at finde hen. Samtidig opdagede man, at der i virkeligheden slet ikke var plads til alle de patienter på supersygehusene, og der opstod gradvist et ønske om at få skubbet nogle af patienterne tilbage til der, hvor de kom fra.

Hurtigt faldt blikket på de praktiserende læger. Kunne de ikke bare overtage behandlingen af de patienter, som ikke behøvede en superspecialiseret behandling? Det var jo sådan set også en meget god idé.

Imidlertid skete det i de dage, hvor der var lægemangel blandt de praktiserende læger. Faktisk så meget at der adskillige steder i udkanten slet ikke var nogen læger til at tage sig af hverken forkølelser eller strømmen af patienter, som sygehusene godt kunne tænke sig at slippe af med. Man havde også nogle år forinden givet lægerne et ordentligt gok i nødden i forbindelse med forhandlingerne om deres honorar, så stemningen var lidt trykket.

Det nære og trygge

Hvad skulle man så finde på? Ja, den oplagte tanke var og er selvfølgelig at uddanne nogle flere praktiserende læger. Det er der politisk enighed om, og det er godt. Problemet er bare, at det tager rigtig lang tid, og vi vil egentlig gerne have løst situationen nu. Kan man så ikke få de læger, der er, til at lave noget mere? Måske. Men på Lolland og andre steder er der stort set ingen praktiserende læger, og de få, der er, magter ikke at løbe stærkere.

Vi må erkende, at vi er havnet i en uheldig situation. Måske var planerne om at ændre sundhedsvæsenet ikke helt gennemtænkt fra starten. Men det er svært at lave om på nu.

De praktiserende læger vil selvfølgelig gerne være med til at løse udfordringerne. Men hvis vi skal påtage os nye opgaver og udvide vores klinikker med mere personale, forudsætter det, at vilkårerne, for at vi kan ekspandere, forbedres. Der er med andre ord behov for investeringer i det nære sundhedsvæsen på samme måde, som man de sidste 10 år har investeret i supersygehusene. Det behøver ikke være superklinikker hos os, og vi påtager os også stadig gerne driftsansvaret for vores klinikker. Men som det er i dag, straffes vi økonomisk, når aktiviteten stiger. Og så er det svært at udvikle det nære sundhedstilbud.

Vi har brug for nye, unge læger. Men det er faktisk også vigtigt, at vi passer på de ældre praktiserende læger. Hvis vi kan få dem til at udskyde pensionen bare nogle få år, vil det være guld værd. Og mange ældre læger vil gerne fortsætte, for ansvaret for patienterne fylder meget. Men de vil ikke nødvendigvis arbejde i samme høje tempo, som de altid har gjort. Det, der er brug for, er en ordentligt seniorpolitik, der letter trykket for disse læger, så det bliver attraktivt at fortsætte nogle år endnu.

Når det er jul, må man gerne ønske. Og noget af det, de praktiserende læger har ønsket sig i mange år, er at få fred til at tage sig af patienterne. Det er vi faktisk ret gode til, men det stjæler vores tid, når vi bliver pålagt en lang række bureaukratiske opgaver, der ikke giver særlig meget nytte. Det sker sikkert i den bedste mening, og alligevel kan det være svært at forstå, at der ikke tages mere hensyn til de begrænsede ressourcer, når de kreative idéer falder over hinanden. Hvis vi kunne enes om at fjerne nogle af de opgaver, som ikke giver så meget mening, bliver der bedre plads til de nye opgaver, som vi gerne skulle overtage.

Fælles ansvar

I de sidste 10 år er vi blevet færre praktiserende læger i Danmark. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, hvis det hele skal hænge sammen, og vi helst også skulle lave endnu mere.

Færre skal blive til flere med tiden. Men allerede nu er det vigtigt, at det nære sundhedsvæsen prioriteres, og at der investeres i de tilgængelige løsninger, så vi klarer os igennem til bedre tider. Hvis vi sammen satser på det nære, hjælper vi det samlede sundhedsvæsen. Det er en god idé og vil tilmed gøre de samlede sundhedsudgifter lavere.

Joachim Talbro Paulsen, Berlingske Tidende / 09-02-2020
Sundhed

Et nyt amerikansk studie – med data på 100.000 menneskers sundhedsstatus fra de sidste ca. 40 år – bekræfter, hvad mange nok allerede ved: Hvis du ikke ryger, dyrker lidt motion hver dag, drikker moderat og er normalvægtig, kan du være sygdomsfri, indtil du er 81 år.

Du lever længere og bedre, hvis du lever bare nogenlunde sundt. Det er ikke nogen overraskelse. Men et nyt studie slår nu fast, hvor mange leveår der er at vinde ved at leve sundt.

Læs mere her.

Peter Wied / 01-02-2020
Tips & tricks

Sundhedsstyrelsen / 05-07-2019
Sundhed

Vanedannende medicin skal tages med omtanke.

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en ny patientvejledning til dig, der tager vanedannende medicin. Det drejer sig om medicin mod angst, søvnbesvær og stærk smertestillende medicin af morfintypen.

Få gode råd, om hvad du skal være opmærksom på her.

Få svar på ofte stillede spørgsmål.

Helbredsprofilen / 17-06-2019
Sundhed

14 råd, der kan hjælpe dig til bedre søvn.

  • Gå i seng og stå op på samme tid hver dag
  • Sov ca. 7-9 timer pr. nat
  • Med alderen sover du mindre
  • Drik ikke alkohol og kaffe før sengetid
  • Undgå sovemedicin
  • Gå ikke. sulten eller overmæt i seng
  • Stå op, hvis du ikke kan sove - og gå i seng igen, når du bliver træt
  • Få lys om dagen, og mørke aften og nat
  • Motioner 30 minutter om dagen
  • Sørg for ro - og sov i et køligt, mørkt rum
  • Slap af, før du skal i seng
  • Tøm hovedet for bekymringer
  • Se ikke på en skærm før sengetid
  • Brug kun sengen til søvn og sex

Find mere om søvnproblemer på Helbredsprofilen.

Sundhedsstyrelsen / 25-02-2019
Sundhed

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, og der har i den seneste tid været rapporteret udbrud i Danmark blandt ikke vaccinerede. Der ses ofte følgesygdomme ved mæslinger som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade og i værste fald dødsfald.

For at forhindre sygdommens spredning og særligt for at beskytte spædbørn, der endnu ikke er vaccinerede, er det vigtigt, at alle bliver vaccineret.

Da mæslinger som sagt er en meget smitsom virus, vil stort set alle danskere, der er født før 1974, have haft sygdommen.

Voksne, der er født efter 1974 og ikke tidligere er vaccineret, kan blive vaccineret gratis.

Læs mere om mæslinge-vaccination til voksne hos Sundhedsstyrelsen.

Peter Wied / 26-01-2019
Tips & tricks

Appen "Min læge" giver alle danskere let adgang til egen læge

Med en ny app har alle danskere nu mulighed for nemt at komme i kontakt med egen læge og få adgang til en lang række oplysninger om blandt andet aftaler, henvisninger fra egen læge og vaccinationer.

Godt 4.000 borgere har siden midten af januar hentet den nye app, ”Min Læge”, som giver danskerne én direkte adgang til deres egen læge over mobilen.

Du kan downloade app'en fra App Store og fra Google Play.

Sundhedsstyrelsen / 11-11-2018
Sundhed

Sundhedsmyndighederne har opdateret deres anbefalinger vedr. hydroklothiazid, et vanddrivende lægemiddel, som indgår i visse blodtrykspræparater. Der foreligger to studier, der viser en let øget risiko for to former for hudkræft. Baggrunden er formentlig, at hydroklorthiazid øger hudens følsomhed for solens skadevirkninger, som over lang tid evt kan føre til hudkræft.

Risikovurdering

Risikoen er lille og optræder alene ved længerevarende kombination af sol og hydroklorthiazid. Der er minimalt øget risiko for basalcellekræft. Risikoen for udvikling af pladecellekræft er også minimal ved begrænset brug. For personer der har fået en samlet mængde på mere end 50.000 mg hydrochlorthiazid er sandsynligheden ca. 4. gange øget. Groft sagt vil det sige, at hydrochlorthiazid er medvirkende årsag, hos 65-årige, til ca. 23 tilfælde af pladecellekræft ud af 10.000 behandlede per år og ca. 164 tilfælde ud af 10.000 behandlede hos de 85-årige.

For personer, som får pladecellekræft, menes 9% af disse tilfælde at kunne tilskrives hydrochlorthiazid-behandling svarende til ca. 216 tilfælde årligt i Danmark. I 2017 var der ca. 258.000 personer i Danmark, i behandling med et lægemiddel, der indeholder hydrochlorthiazid.

Konsekvens

Da risikoen som sagt er lille og kræver udsættelse for sollys (som der ikke er så meget af i øjeblikket), er der ingen grund til at ændre umiddelbart på en ellers velfungerende behandling. I forbindelse med næste planlagte kontrol kan spøgsmålet drøftes på baggrund af en individuel afvejning af fordele og ulemper.

Læs mere om sagen hos Sundhedsstyrelsen.

Danmarks Radio / 11-11-2018
Sundhed

Kost og motion er tidens store kur. Og langt kommer vi også med grøntsagsjuice og høj puls, men kan en kronisk sygdom som type 2 diabetes blive helbredt med den kur? Det undersøger DR i programmet Recept.

Peter Wied / 11-11-2018
Tips & tricks

Som patient kan du frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og en række private sygehuse.

Læs nærmere om reglerne.

Danske Regioners Telepsykiatriske Center / 03-10-2018
Sundhed

Internetpsykiatrien er et landsdækkende gratis behandlingstilbud, hvor du kan få behandling for angst og depression over internettet.

Internetpsykiatrien er behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression over nettet.

Gode erfaringer med behandlingsformen

Behandlingsformen er udviklet i Region Syddanmark, der har drevet klinikken Internetpsykiatrien siden 2015. Erfaringerne har været gode og samtidig er der på klinikker i udlandet gjort lignende erfaringer.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er ikke anderledes end ved traditionel terapi, hvor man mødes fysisk med en psykolog.

Derfor besluttede Danske Regioner, at behandlingstilbuddet fra 15. marts 2018 skal tilbydes til borgere i alle regioner – indtil videre indtil udgangen af 2019. Behandlingen er gratis for borgeren.

Internetpsykiatrien drives af Telepsykiatrisk Center

Internetpsykiatrien består af psykologer, specialpsykologer, psykologpraktikanter og administrative medarbejdere. Klinikken drives af Psykiatrien i Region Syddanmark og er en del af Telepsykiatrisk Center.

Læs nærmere her.

Peter Wied / 16-09-2018
Sundhed

  Hvad Hvorfor
1. Nødder De slanker din mave ved at holde den fuld. Hvis du spiser 24 mandler om dagen vil det gøre dig mæt i længere tid.
2. Proteinpulver Det indeholder aminosyrer som brænder fedt og bygger muskler. Tilføj to skefulde til din smoothie og så er du klar til at få flad mave!
3. Oliven olie Det indeholder enkeltumættede fedtsyrer, som hjælper med at holde dit kolesteroltal under kontrol og tilfredsstille din sult.
4. Bær De indeholder mange fibre. Bare en kop med hindbær indeholder 6 gram. Det hjælper dig til at have følelsen af mæthed.
5. Æg Vores krop har brug for b12 til at metabolisere fedtet. Det er anbefalet at få æg til morgenmad, da det giver dig meget energi og er en fremragende måde at få dine proteiner på.
6. Magert kød og fisk Laks, tun, og kalkun er perfekte eksempler på disse typer af fødevarer, de er fulde af omega-3 fedtsyrer, deres funktion er at forhindre stress kemikalier, der fremmer fedt.
7. Mælk Mælk er en genial måde at få kalium på. Kalium hjælper med at bryde fedtet ned og forhindrer fedtet i at blive siddende. Det er også en vigtig kilde til kalk (Kalcium). Drik mindst ½ liter om dagen, gerne som skummet- eller minimælk.
8. Havregryn Øger din energi, reducerer dit kolesterol, holder dit blodsukker niveau hvor det skal være og opbygger muskler. Desuden forbrænder det også fedt.
9. Æbler De er fyldt med næringsstoffer og er en rig kilde til vitamin C, de har også en masse kostfibre, der hjælper vores fordøjelsessystem.
10. Tomater En stor tomat indeholder kun omkring 33 kalorier. Tilføj en tomat til dit måltid vil give dig følelsen af at være mæt. Tomater har også mange andre sunde fordele til din krop.

Peter Wied / 16-09-2018
Tips & tricks

På www.sundhed.dk kan du nu få adgang til oplysninger om din aktuelle medicin. Du kan også se, om der er flere recepter tilbage på apoteket, eller om du skal kontakte klinikken for at få din medicin fornyet. 

Peter Wied / 16-09-2018
Tips & tricks

Hvis du ønsker at se dine laboratoriesvar eller journaloplysninger fra sygehuset og almen praksis kan du på samme måde benytte e-journalen på sundhed.dk. Du skal bruge din nem-ID for at logge ind. Der er 72 timers forsinkelse på systemet inden oplysningerne bliver tilgængelige. 

Lise Müller, næstformand SF, DenOffentlige / 15-09-2018
Politik

Udbuds- og regionsklinikker er nødløsninger på lægemanglen og de er bedre end ingenting. Men den model, hvor lægen er en fagperson, der kender din baggrund, din historie og dit forløb finder man ikke andre steder end hos den privatpraktiserende læge. Vi, der er optaget af at gøre noget ved uligheden i sundhed, burde knus-elske denne model, hvor lægen kender sine patienter. 

Forleden fik hele familien et brev med nye sundhedskort. På kortet var lægens navn til min store forbavselse skiftet ud. Ved at slå op på hjemmesiden kunne jeg konstatere, at min læge havde lukket sin klinik og overdraget patienterne til en anden læge. Hun var den tredje læge i mit 44-årige liv.

Mine læger har alle været kompetente og vigtigt for mig: De har fulgt mig og min familie gennem længere tid. Men nu er min læge altså rejst – uden varsel og nogen har valgt en anden læge for mig.

Jeg er irriteret men alligevel ved jeg, at jeg er heldig. For jeg bor i et område, hvor der stadig er læger med åben for tilgang. Rundt omkring i landet findes der mange steder, hvor lægerne ikke tager imod nye patienter. Ifølge Praktiserende Lægers Organisation har 67 procent af landets praktiserende læger lukket for tilgang af nye patienter. I Københavns Kommune er det 98 procent.

Det betyder, at det for rigtig mange patienter ikke er muligt selv at vælge læge og er man utilfreds med sin læge, kan man ikke skifte, for der er ingen at skifte til.

Ideen om det frie lægevalg er dermed en illusion. Og det betyder faktisk også, at patienterne ikke kan ”stemme med fødderne” og selv læger, der ikke lever op til faglige og/eller service standarder først bliver frataget autorisation, når det er så grelt, at sundhedsstyrelsen skrider ind.

Læger i praksis er udbrændt

Vi har derfor intet ud af, at der er for få praktiserende læger. Min læge er en af de 239 praktiserende læger, som alene i første halvdel af 2018 har valgt at lukke klinikken.

En af grundene til at der bliver færre, er at arbejdspresset er højt, ansvaret stort og besværet er steget. I det her samfund, hvor der er så meget fart på, hvor kravene stiger og ”effektivitet” er på alles læber, ja så lider arbejdsmiljøet. Det gør det også for de, som skal tage vare på os, lægerne.

I efteråret sidste år skabte en landsdækkende undersøgelse af arbejdstilfredsheden og det psykiske miljø blandt praktiserende læger debat. Undersøgelsen var foretaget af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og viste, at 38 pct. af praksislægerne var udbrændte. Heraf havde 13 pct. overvejet selvmord. Til sammenligning viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen, at ni pct. af den voksne danske befolkning er stressede i hverdagen.

Udbuds- og regionsklinikker er nødløsninger på lægemanglen og de er bedre end ingenting. Men den model, hvor lægen er en fagperson, der kender din baggrund, din historie og dit forløb finder man ikke andre steder end hos den privatpraktiserende læge. Vi, der er optaget af at gøre noget ved uligheden i sundhed, burde knus-elske denne model, hvor lægen kender sine patienter. Vi ved, at socio-økonomiske forhold har stor betydning for oplevelsen af sygdom og helbred og møder man en ny læge hver gang, er der store dele af patient-historien, der går tabt. Den praktiserende læge har kort sagt en enorm social betydning.

Læger vælger klinikkerne fra

Jeg vil vove et øje og påstå, at grunden til at sympatien med lægernes ringe arbejdsvilkår ikke er så stor, er fordi de er højtlønnede. Hvis jeg har ret, er det kedeligt, for vi har næppe noget ud af ikke at have praktiserende læger. Og ja, de oppebærer en høj løn, svarende til en overlæge på et hospital. Det er heller ikke store lønforhøjelser vi skal kæmpe for men vilkår for arbejdet.

I Sverige har de kæmpe problemer med at skaffe skolelærere, især til de små byer. Her drøftes det på højtryk, hvordan man forbedrer vilkårene og gøre det mere attraktivt at være skolelærer i de små byer. Det er åbenbart ukontroversielt, når det drejer sig om skolelærere. I Sverige har de også i mange år tiltrukket læger fra Danmark med højere løn.

Vi har nok almen medicinere, som specialet hedder. De arbejder bare på hospitalerne og i udlandet og vælger altså klinikkerne fra. Politisk taler vi om, at meget mere skal foregå tæt på borgerne og vi vil gerne have flyttet flere opgaver ud af hospitalerne. Men antallet af praktiserende læger er dalet og opgaverne til dem er steget. I 2017 var der 3653 og allerede i år er tallet over 200 færre, nemlig 3402. Derudover er den samlede økonomi vi bruger på almen praksis ikke steget nævneværdigt til sammenligning med hospitalernes.

Derfor er det nødvendigt at uddanne flere læger, så de kan ha´ færre patienter pr læge. Indtil da, skal vi gøre det muligt – med tilførsel af økonomiske ressourcer – at ansætte mere hjælpepersonale i klinikkerne, så lægerne kan blive aflastet. Kommuner og regioner skal op i et andet gear og hjælpe med at finde egnede lokaler og starte klinikkerne op. De akutteams, som kommunerne lige nu opretter, skal lægerne kunne bruge mere formelt, fx ved at bede dem tilse borgere, de er i tvivl om har brug for lægehjælp. Og så skal vi kigge på det bureaukrati vi har skabt for lægerne. Kan nogle attester fx klares et andet sted?

Lægernes dårlige arbejdsmiljø rammer os alle. Vil vi genoprette det frie lægevalg, skal vi derfor starte med at forbedre forholdene, så vi får de bedste læger, der har tilstrækkelig tid til os, patienterne.

Læs artiklen på DenOffentlige.dk.