Aktuelt

I år har Sundhedsstyrelsen og Region Sjælland fravalgt de praktiserende læger som samarbejdspartner. Der foretages derfor hverken influenza eller covid-19 vaccination i klinikken. Der kommer heller ikke til at være udekørende vaccinationer.

Du kan læse mere om årets målgrupper på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Spørgsmål vedrørende vaccinationer bedes iøvrigt rettet til Region Sjælland.

Patienter, der tilhører Sundhedsstyrelsens målgrupper for vaccination, kan bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk eller ved at kontakte regionen på telefon 70 20 42 33.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny pjece om børneundersøgelser og vaccination hos lægen. Du kan hente pjecen her.

Novo Nordisk har for nylig markedsført et nyt lægemiddel (Wegovy) mod overvægt. Undersøgelser har vist, at Wegovy er effektivt, men det er afgørende, at behandlingen ledsages af omlægninger i livsstil i forhold til kost og motion. Særligt hvis vægttabet skal fastholdes på længere sigt.

For at kunne komme i betragtning til behandling med Wegovy skal en række forhold være opfyldt:

• Motiveret for vægttab
• Tidligere forsøgt andre metoder igennem minimum 6 mdr uden tilstrækkeligt resultat
• BMI > 30
• Månedlig vejledning og vægtkontrol i klinikken
• Accept af behandlingspris

Selve behandlingen består i ugentlige indsprøjtninger i mave eller lår og opstartes i klinikken hos sygeplejersken. Dosis optrappes gradvis. Der ydes ikke sygesikringstilskud til behandlingen, og prisen pr måned ligger mellem 1500 og 3000 kr.

Behandlingen fortsætter indtil et af følgende kriterier er opfyldt:

• Ønsket vægttab opnået
• Vægten stagnerende
• Vægttab < 5% af legemsvægten efter 12 uger
• Behandlingsvarighed 6 måneder

Det skal du vide

• Overvægt en en risikotilstand, der kan føre til sukkersyge, hjertekarsygdom og belastningsrelaterede lidelser
• Sunde vaner i forhold til kost og motion er vigtigere end vægten
• Vægten stiger ofte igen, når du stopper Wegovy - særligt hvis ikke du får ændret din livsstil
• Ved udeblivelse eller aflysning af de aftalte kontroller forbeholder vi os ret til at afslutte forløbet

Du kan beregne dit BMI her.

Tillid er godt, men kontrol er bedre.

Behandling af en lang række kroniske sygdomme kræver løbende kontrol i klinikken. Det er derfor vigtigt, at du selv er opmærksom på at bestille tid, hvis det er længe siden, du har været  til kontrol.

Ved kontrollen gennemgår vi dine symptomer og justerer evt på medicinen, så du hele tiden får den rigtige behandling. Der kan også være behov for at kontrollere blodprøver eller andet, og ofte er det hensigtsmæssigt, at disse undersøgelser udføres inden selve besøget, så vi kan drøfte resultaterne efterfølgende.

Kontrollerne varetages af klinikkens personale, herunder sygeplejersken og vores skiftende uddannelseslæger, men en gang om året kommer du ind til mig til en årskontrol.

Nogle sygdomme kræver hyppige kontroller, mens det i andre tilfælde er tilstrækkeligt, at vi mødes en gang om året. I nogle tilfælde kan det også aftales, at konsultationen gennemføres på video, så du ikke skal bruge mere tid end nødvendigt på at gå til lægen.

Alle patienter, der får medicin på recept, skal mindst en gang om året til kontrol. Det er en forudsætning, hvis jeg som læge skal kunne tage ansvar for at udskrive recepter. Og det er en sikkerhed for, at du til stadighed får den rette medicin.

Sundhedsstyrelsen har i 2020 udgivet en bog, der vejleder om mad til de helt små.

Til forældre med børn på 0-2 år

Når dit barn er omkring 5-6 måneder, begynder det at få mad med ske som supplement til mælken. Få måneder senere sidder barnet ved middagsbordet i sin høje stol og spiser selv − den samme slags mad som resten af familien!

Denne bog handler om, hvordan du bedst guider dit barn igennem denne rivende mad-udvikling. Her er råd om, hvordan I kommer i gang, og hvilken mad du kan servere. Du kan hente inspiration i bogens mange opskrifter, der er udviklet til barnets måltider i overgangsperioden. Du kan også få svar på spørgsmål som:

• Må barnet gerne spise selv?

• Hvordan kan man sikre, at barnet får mad nok?

• Er der noget mad, barnet ikke må få?

• Kan man forebygge kræsenhed?

• Hvad skal barnet drikke?

  I bogen er indlagt løse ark med korte råd om barnets mad og drikke i forskellige perioder. Arkene egner sig til at hænge på køleskabet. Der er desuden tilføjet et nyt afsnit om vegetarisk og vegansk mad i bogen.

  Mad til små bygger på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens officielle ernæringsanbefalinger.

Du finder bogen her.

Sundhedsmyndighederne har skærpet opmærksomhed på afhængighedsskabende medicin. Det drejer sig bla om stærk smertestillende medicin og sovemedicin. Dolol (Tramadol), som en del patienter får, har fået skærpet indberetningspligt og er således også i Sundhedsstyrelsens søgelys.

Som udgangspunkt kræver sundhedsmyndighederne, at ordination og evt receptfornyelse vedr. disse præparater skal ske ved en konsultation. Det er vi nødt til at efterleve, og det medfører, at patienter ved anmodning om receptfornyelse vil blive bedt om at booke en konsultation til medicingennemgang.

Alt for mange patienter er afhængige af sovemedicin, som er en dårlig løsning i det lange løb.

Sovemedicin er meget virkningsfuldt på kort sigt. Drejer det sig om en forbigående søvnløshed, kan sådan medicin være til hjælp. Forskning viser, at medicin virker, men at virkningen aftager efter dage til få uger. Medicin bør derfor kun anvendes i få dage.

Sovemedicin er vanedannende. Erfaring viser, at mange som benytter sovemedicin, fortsætter med dette i årevis. Langvarig brug af sovemedicin fører til, at hjernen vænner sig til medicinen. Derved bliver virkningen svagere. Bivirkninger som træthed, døsighed og koncentrationsbesvær om dagen kan alligevel holde sig. Mange oplever desuden, at søvnen bliver dårligere, og undersøgelser viser, at sovepiller øger risikoen for at udvikle demens.

Bruger du sovemedicin hver aften i mere end 4 uger, vil du få problemer med at stoppe med medicinen. Du vil opleve, at søvnen bliver meget urolig de første nætter uden medicin. Mange tror da, at de ikke klarer sig uden sovemedicin, og de begynder igen at tage dette. Dermed bliver det endnu vanskeligere at ophøre.

At stoppe en behandling med sovemedicin, som har foregået over lang tid, er ubehagelig. Men kommer du igennem denne vanskelige fase, kan du leve et både sundere og gladere liv.

Læs her, hvordan du kan hjælpe dig selv med at sove bedre.

Nykøbing Sygehus har fået ny hjemmeside.

Du finder den nye hjemmeside her.

Et æble om dagen holder lægen på afstand.

Vi ved det godt alle sammen. Vi skal spise mere sundt. Mere fisk og mindre slik. Fedt skal vi også holde os fra, især det fra dyrene.

Men i hverdagen kan det være svært at overholde alle intentionerne. Hvis du også har det sådan, men inderst inde drømmer om at blive sundere og gladere, kan du finde inspiration i Hjerteforeningens mange forslag til hjertesund kost.

Du kan også læse om kost her. Alt, faktisk.

Hvis du vil undgå blodpropper, sukkersyge, kræft, knogleskørhed, forkølelser mm. og samtidig have et større velvære i hverdagen, skal du passe på dig selv og din krop.

Forskning viser, at regelmæssig motion er en afgørende og nem måde at forebygge mange sygdomme og give dig et bedre helbred. Mennesker, der dyrker motion er ganske enkelt mindre syge og har en bedre livskvalitet. Det kræver faktisk ikke det helt store, men det er vigtigt at huske det i hverdagen.

Regelmæssig motion styrker dit immunforsvar og øger blodgennemstrømningen til muskler og hjerne. Herved bliver kroppen bedre i stand til at modvirke de skadelige påvirkninger, som vi hver dag udsættes for, og som kan føre til alvorlig sygdom.

Motion kan du opnå på mange måder. En rask gåtur kan fx være en udmærket måde at komme i gang på, men det bedste er, hvis du også kan få pulsen i vejret og få sved på panden. Og du skal helst afsted flere gange om ugen.

Start med at sætte dig overkommelige mål, så du oplever, at det er overkommeligt. Så kan du altid øge ambitionsniveauet hen ad vejen.

God fornøjelse, og god sommer!

Færre ryger og vi drikker mindre, mens svær overvægt og den mentale trivsel er et stigende problem i befolkningen. Det viser Sundhedsprofilen 2021, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland og de 17 kommuner.

Sundhedsprofilen 2021 bygger på svar fra spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som er udsendt til ca. 34.000 borgere – 2000 i hver kommune - på 16 år eller derover. 56,6 procent af de inviterede har besvaret spørgeskemaet og sammenlagt med svar fra en national stikprøve, indgår der svar fra 20.871 Region Sjælland-borgere i undersøgelsen. Alle svar er behandlet anonymt og fortroligt og præsenteret i statistikker i rapporten.

Sundhedsprofilen er vigtig, bl.a. når der skal laves nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, fordi den betyder, at der kan sættes målrettet ind med forebyggelse lokalt, regionalt og nationalt. Sundhedsprofilen 2021 er den fjerde undersøgelse af sin art i Region Sjælland. Tidligere sundhedsprofiler er lavet i 2010, 2013 og 2017.

Det er alle fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, der har gennemført undersøgelsen på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.

Spørgeskemaet bag Sundhedsprofilen 2021 blev sendt ud i perioden fra februar til maj 2021. Især i den første del af denne periode var borgerne underlagt en række restriktioner som følge af COVID19-pandemien. Resultaterne fra undersøgelsen bør læses i dette lys.

Udvalgte resultater fra Sundhedsprofilen 2021:

•  Den mentale trivsel er faldet siden 2017 og er især lav blandt kvinder og de yngste borgere
•  Forekomsten af langvarig sygdom, multisygdom og de fleste opgjorte enkeltsygdomme er steget siden 2017
•  Andelen af ensomme borgere er steget meget siden 2017. Andelen med begrænset social støtte er derimod ikke ændret væsentligt
•  Andelen af borgere med et usundt kostmønster er steget siden 2017, mens andelen med et sundt kostmønster er faldet
•  Andelen af svært overvægtige borgere er steget siden 2017. I 2021 er næsten 58 pct. af borgerne overvægtige, hvoraf godt hver femte borger er svært overvægtig
•  Andelen af dagligrygere er fortsat med at falde i 2021 og er siden 2017 især faldet blandt de 16-24-årige
•  Alkoholforbruget er faldet over tid, men andelen af borgere med det højeste og mest problematiske forbrug er stagneret i 2021
•  Tre ud af fem borgere lever ikke op til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet
•  Borgernes søvnlængde og søvnkvalitet er overordnet set uændret siden 2017
•  Niveauet af sundhedskompetence blandt borgerne er bortset fra et fald på området ‘føler sig forstået og støttet af sundhedsprofessionelle’ uændret siden 2017

Læs hele rapporten.

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med borgere, relevante myndigheder og organisationer samlet al relevant information om graviditet, fødsel og barnets første leveår på borger.dk  

’Når du bliver forælder,’ hedder guiden, som giver et samlet overblik over, hvad der er vigtigt at vide før og lige efter, man bliver forælder. Guiden vejleder i alt fra gennemgang af undersøgelser og sundhedsanbefalinger før og efter graviditet og fødsel, til administrative emner som fødselsregistrering, forældremyndighed og økonomi. 

Guiden er én blandt mange guider til de livssituationer, som de fleste af os kommer til at stå gennem livet. 

Se guiden ’Når du bliver forælder’ på borger.dk her: www.borger.dk/forælder 

Se guides til forskellige livssituationerne her: www.borger.dk/guider

Der er kommet nye regler fra juni 2022 vedr. fasteblodprøver. 

Nye fasteregler:

• Du må ikke spise eller drikke væsker i 12 timer inden prøvetagning
• Du må dog gerne drikke vand 1-2 glas
• Du må ikke ryge, benytte nikotinplaster, tyggegummi, drikke te eller kaffe eller dyrke hård fysisk motion om morgenen inden prøvetagning
• Du må ikke drikke alkohol 24 timer inden prøvetagning
• Du må gerne indtage livsvigtig medicin som vanligt, med mindre andet er aftalt med lægen

Et 50-års jubilæum ses efterhånden sjældent, men det er om ikke andet netop det, som Karen Helvig tirsdag kunne fejre.

NYKØBING For 50 år siden stod Lægehuset på Slotsbryggen færdigt, og den allerførste ansatte var Karen Helvig. Hun er der endnu. Dog i et noget mere moderne laboratorie end dengang, siger den snart 75-årige bioanalytiker. Faktisk var laboratoriet ikke helt færdigt, da hun startede, så der gik 14 dage, før man kunne tage patienter ind.

Nogle af prøverne skulle koges, andre skulle møjsommeligt vippes i et vandbad, før man så blodets koagulationsevne.

- I dag kommer de i løbet af et halvt til et helt minut. Nogle tager fem minutter. Men det er noget helt andet, og det er meget væsentligt, at patienterne kan få et hurtigt svar, allerede imens de er hos lægen, så de kan planlægge den rette behandling, forklarer hun.

Laboratoriet har igennem alle 50 år været bemandet af to bioanalytikere på deltid samt en afløser. Karen Helvigs kollega har 25-årsjubilæum, og kollegaen før det nåede også at have 25-årsjubilæum.

- Det er bare et sted, man kan lide at være. Men vi har fået travlt, siger hun.

For der er kommet flere patienter, og der laves mange prøver for blodtryk og diabetes - heraf også hjertemålinger, ligesom at kontorerne i øjeblikket er fyldt op med praktiserende læger.

Sådan har det ikke altid været. På et tidspunkt stoppede fem læger på samme tid, og for at fylde kontorerne op i tidens løb har der været diætister, psykologer, øre-, næse- og halslæger, neurologer og medicinske speciallæger i huset. Huslejen skulle jo fordeles og betales.

Syv år før sin første arbejdsdag på Slotsbryggen var Karen Helvig blevet uddannet fra Nykøbing F. Sygehus, hvor hun også fortsatte sit arbejde. Men weekend- og aftenvagter tiltalte hende ikke, så det var en lettelse at finde jobbet i lægehuset, hvor hun var garanteret ferie og fri på helligdage.

- Da jeg først oplevede det, kunne jeg ikke gå tilbage. Og jeg har aldrig overvejet at søge job et andet sted.

Hun fik lidt fri efter at have født sine børn, og hun måtte blive hjemme i 12 uger efter at have brækket sin ene skulder ved en cykelulykke. Men udover det har hun ikke haft en sygedag.

- Jeg tror, at man bliver immun over for sygdomme ved at være omkring patienter hver dag. Og så elsker jeg mit job. Jeg elsker at være omkring mennesker. Det er det, jeg bruger min tid på udover familie og venner. Så jeg kan heller ikke sige, hvornår jeg stopper og går på pension. For det har jeg slet ikke planer om. Man kan lige så godt lave det, man rigtig godt kan lide.

Da lægehuset på Slotsbryggen startede op, var det på initiativ af Finn Balslev. Han lever ikke længere, men det gør Anette Schmidt, der var hans kompagnon. Hun er den eneste af de oprindelige læger, der fortsat lever. Og selvom Karen Helvig mener, at patienterne var glade for lægehuset, krævede det en del forhandlinger imellem de dengang seks læger om, hvordan det hele skulle foregå.

I dag er der i omegnen af 30 personer ansat i lægehuset, der var ét af de første store lægehuse i vores område. Det nærmeste lå i Køge, mener Karen Helvig.

Hun omfavner den udvikling, der er sket på området. Især i løbet af de seneste 25 år er det gået stærkt med udviklingen af teknologi til laboratoriet. Før det foregik bearbejdningen af prøverne på den gammeldags måde med håndarbejde, men hun er glad for at have fået den gamle uddannelse.

- Jeg tror, at det har givet en anden fornemmelse af, hvorfor tingene fungerer, som de gør.

Læs artiklen på Folketidende.

Appen "Min læge" giver alle danskere let adgang til egen læge, og som noget helt nyt er det nu også muligt at gennemføre videokonsultationer med lægen eller sygeplejersken via Min Læge appen.

Min Læge appen blev lanceret for 1 år siden og gør det muligt for alle danskere at komme i kontakt med egen læge på en nem måde vha en smartphone eller tablet. I forbindelse med den igangværende coronakrise er der nu også åbnet op for videokonsultation gennem programmet.

Du kan læse mere om mulighederne i Min Læge her. Tidsbestilling - også til videokonsultation - foregår indtil videre stadig via Patientportalen.

En fortælling om et sundhedsvæsen under forvandling. Om supersygehuse og familielæger, og om hvordan det, man ønsker, kan gå i opfyldelse.

For ca. 10 år siden besluttede politikerne, at nu skulle der ske noget. Kvaliteten i det danske sundhedsvæsen skulle forbedres, og efter råd fra nogle eksperter blev det vedtaget, at der skulle bygges en række supersygehuse rundt om i landet. Her kunne lægerne samles på højt specialiserede afdelinger, hvor de kunne øve sig og blive rigtig skrappe til at behandle indviklede sygdomme. Det var jo en god idé, for hvem vil ikke gerne behandles af en læge, der ved, hvordan kniven skal vende, og som virkelig kender forskel på de blå og de røde piller.

Samtidig besluttede man at nedlægge de små sygehuse. De var for ineffektive, og kvaliteten på de små steder var ikke god nok. Så de måtte væk. Det var ikke helt så god en idé. Ganske vist var det rigtigt, at det haltede lidt med rutinen og kvaliteten på nogle af de små behandlingssteder. Men de havde den fordel, at de var hyggelige og lå tæt på, hvor patienterne boede.

På et tidspunkt undervejs i denne proces var der nogen, der indså problemet. At man var ved at opbygge et system, hvor kvaliteten godt nok var i top, men hvor det samtidig var ret besværligt for patienterne at finde hen. Samtidig opdagede man, at der i virkeligheden slet ikke var plads til alle de patienter på supersygehusene, og der opstod gradvist et ønske om at få skubbet nogle af patienterne tilbage til der, hvor de kom fra.

Hurtigt faldt blikket på de praktiserende læger. Kunne de ikke bare overtage behandlingen af de patienter, som ikke behøvede en superspecialiseret behandling? Det var jo sådan set også en meget god idé.

Imidlertid skete det i de dage, hvor der var lægemangel blandt de praktiserende læger. Faktisk så meget at der adskillige steder i udkanten slet ikke var nogen læger til at tage sig af hverken forkølelser eller strømmen af patienter, som sygehusene godt kunne tænke sig at slippe af med. Man havde også nogle år forinden givet lægerne et ordentligt gok i nødden i forbindelse med forhandlingerne om deres honorar, så stemningen var lidt trykket.

Det nære og trygge

Hvad skulle man så finde på? Ja, den oplagte tanke var og er selvfølgelig at uddanne nogle flere praktiserende læger. Det er der politisk enighed om, og det er godt. Problemet er bare, at det tager rigtig lang tid, og vi vil egentlig gerne have løst situationen nu. Kan man så ikke få de læger, der er, til at lave noget mere? Måske. Men på Lolland og andre steder er der stort set ingen praktiserende læger, og de få, der er, magter ikke at løbe stærkere.

Vi må erkende, at vi er havnet i en uheldig situation. Måske var planerne om at ændre sundhedsvæsenet ikke helt gennemtænkt fra starten. Men det er svært at lave om på nu.

De praktiserende læger vil selvfølgelig gerne være med til at løse udfordringerne. Men hvis vi skal påtage os nye opgaver og udvide vores klinikker med mere personale, forudsætter det, at vilkårerne, for at vi kan ekspandere, forbedres. Der er med andre ord behov for investeringer i det nære sundhedsvæsen på samme måde, som man de sidste 10 år har investeret i supersygehusene. Det behøver ikke være superklinikker hos os, og vi påtager os også stadig gerne driftsansvaret for vores klinikker. Men som det er i dag, straffes vi økonomisk, når aktiviteten stiger. Og så er det svært at udvikle det nære sundhedstilbud.

Vi har brug for nye, unge læger. Men det er faktisk også vigtigt, at vi passer på de ældre praktiserende læger. Hvis vi kan få dem til at udskyde pensionen bare nogle få år, vil det være guld værd. Og mange ældre læger vil gerne fortsætte, for ansvaret for patienterne fylder meget. Men de vil ikke nødvendigvis arbejde i samme høje tempo, som de altid har gjort. Det, der er brug for, er en ordentligt seniorpolitik, der letter trykket for disse læger, så det bliver attraktivt at fortsætte nogle år endnu.

Når det er jul, må man gerne ønske. Og noget af det, de praktiserende læger har ønsket sig i mange år, er at få fred til at tage sig af patienterne. Det er vi faktisk ret gode til, men det stjæler vores tid, når vi bliver pålagt en lang række bureaukratiske opgaver, der ikke giver særlig meget nytte. Det sker sikkert i den bedste mening, og alligevel kan det være svært at forstå, at der ikke tages mere hensyn til de begrænsede ressourcer, når de kreative idéer falder over hinanden. Hvis vi kunne enes om at fjerne nogle af de opgaver, som ikke giver så meget mening, bliver der bedre plads til de nye opgaver, som vi gerne skulle overtage.

Fælles ansvar

I de sidste 10 år er vi blevet færre praktiserende læger i Danmark. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, hvis det hele skal hænge sammen, og vi helst også skulle lave endnu mere.

Færre skal blive til flere med tiden. Men allerede nu er det vigtigt, at det nære sundhedsvæsen prioriteres, og at der investeres i de tilgængelige løsninger, så vi klarer os igennem til bedre tider. Hvis vi sammen satser på det nære, hjælper vi det samlede sundhedsvæsen. Det er en god idé og vil tilmed gøre de samlede sundhedsudgifter lavere.

Et nyt amerikansk studie – med data på 100.000 menneskers sundhedsstatus fra de sidste ca. 40 år – bekræfter, hvad mange nok allerede ved: Hvis du ikke ryger, dyrker lidt motion hver dag, drikker moderat og er normalvægtig, kan du være sygdomsfri, indtil du er 81 år.

Du lever længere og bedre, hvis du lever bare nogenlunde sundt. Det er ikke nogen overraskelse. Men et nyt studie slår nu fast, hvor mange leveår der er at vinde ved at leve sundt.

Læs mere her.

Vanedannende medicin skal tages med omtanke.

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en ny patientvejledning til dig, der tager vanedannende medicin. Det drejer sig om medicin mod angst, søvnbesvær og stærk smertestillende medicin af morfintypen.

Få gode råd, om hvad du skal være opmærksom på her.

Få svar på ofte stillede spørgsmål.

14 råd, der kan hjælpe dig til bedre søvn.

• Gå i seng og stå op på samme tid hver dag
• Sov ca. 7-9 timer pr. nat
• Med alderen sover du mindre
• Drik ikke alkohol og kaffe før sengetid
• Undgå sovemedicin
• Gå ikke. sulten eller overmæt i seng
• Stå op, hvis du ikke kan sove - og gå i seng igen, når du bliver træt
• Få lys om dagen, og mørke aften og nat
• Motioner 30 minutter om dagen
• Sørg for ro - og sov i et køligt, mørkt rum
• Slap af, før du skal i seng
• Tøm hovedet for bekymringer
• Se ikke på en skærm før sengetid
• Brug kun sengen til søvn og sex

Find mere om søvnproblemer på Helbredsprofilen.