Alment praktiserende læge Peter Wied

Aktuelt

På denne side kan du læse aktuelle nyheder og få information og gode råd om sundhed. Du kan finde officielle oplysninger fra myndighederne, faglige anbefalinger med videnskabelig baggrund, men også informationer der blot er udtryk for min personlige mening og holdning.

Klik på et emne i listen nedenfor for at læse opslaget.

Hjerteforeningen / 30-10-2019 (30-09-2022)
Sundhed

Et æble om dagen holder lægen på afstand.

Vi ved det godt alle sammen. Vi skal spise mere sundt. Mere fisk og mindre slik. Fedt skal vi også holde os fra, især det fra dyrene.

Men i hverdagen kan det være svært at overholde alle intentionerne. Hvis du også har det sådan, men inderst inde drømmer om at blive sundere og gladere, kan du finde inspiration i Hjerteforeningens mange forslag til hjertesund kost.

Du kan også læse om kost her. Alt, faktisk.

Peter Wied / 26-06-2019 (30-09-2022)
Sundhed

Hvis du vil undgå blodpropper, sukkersyge, kræft, knogleskørhed, forkølelser mm. og samtidig have et større velvære i hverdagen, skal du passe på dig selv og din krop.

Forskning viser, at regelmæssig motion er en afgørende og nem måde at forebygge mange sygdomme og give dig et bedre helbred. Mennesker, der dyrker motion er ganske enkelt mindre syge og har en bedre livskvalitet. Det kræver faktisk ikke det helt store, men det er vigtigt at huske det i hverdagen.

Regelmæssig motion styrker dit immunforsvar og øger blodgennemstrømningen til muskler og hjerne. Herved bliver kroppen bedre i stand til at modvirke de skadelige påvirkninger, som vi hver dag udsættes for, og som kan føre til alvorlig sygdom.

Motion kan du opnå på mange måder. En rask gåtur kan fx være en udmærket måde at komme i gang på, men det bedste er, hvis du også kan få pulsen i vejret og få sved på panden. Og du skal helst afsted flere gange om ugen.

Start med at sætte dig overkommelige mål, så du oplever, at det er overkommeligt. Så kan du altid øge ambitionsniveauet hen ad vejen.

God fornøjelse, og god sommer!

Region Sjælland / 13-03-2022 (30-09-2022)
Sundhed

Færre ryger og vi drikker mindre, mens svær overvægt og den mentale trivsel er et stigende problem i befolkningen. Det viser Sundhedsprofilen 2021, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland og de 17 kommuner.

Sundhedsprofilen 2021 bygger på svar fra spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som er udsendt til ca. 34.000 borgere – 2000 i hver kommune - på 16 år eller derover. 56,6 procent af de inviterede har besvaret spørgeskemaet og sammenlagt med svar fra en national stikprøve, indgår der svar fra 20.871 Region Sjælland-borgere i undersøgelsen. Alle svar er behandlet anonymt og fortroligt og præsenteret i statistikker i rapporten.

Sundhedsprofilen er vigtig, bl.a. når der skal laves nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, fordi den betyder, at der kan sættes målrettet ind med forebyggelse lokalt, regionalt og nationalt. Sundhedsprofilen 2021 er den fjerde undersøgelse af sin art i Region Sjælland. Tidligere sundhedsprofiler er lavet i 2010, 2013 og 2017.

Det er alle fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, der har gennemført undersøgelsen på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.

Spørgeskemaet bag Sundhedsprofilen 2021 blev sendt ud i perioden fra februar til maj 2021. Især i den første del af denne periode var borgerne underlagt en række restriktioner som følge af COVID19-pandemien. Resultaterne fra undersøgelsen bør læses i dette lys.

Udvalgte resultater fra Sundhedsprofilen 2021:

  •  Den mentale trivsel er faldet siden 2017 og er især lav blandt kvinder og de yngste borgere
  •  Forekomsten af langvarig sygdom, multisygdom og de fleste opgjorte enkeltsygdomme er steget siden 2017
  •  Andelen af ensomme borgere er steget meget siden 2017. Andelen med begrænset social støtte er derimod ikke ændret væsentligt
  •  Andelen af borgere med et usundt kostmønster er steget siden 2017, mens andelen med et sundt kostmønster er faldet
  •  Andelen af svært overvægtige borgere er steget siden 2017. I 2021 er næsten 58 pct. af borgerne overvægtige, hvoraf godt hver femte borger er svært overvægtig
  •  Andelen af dagligrygere er fortsat med at falde i 2021 og er siden 2017 især faldet blandt de 16-24-årige
  •  Alkoholforbruget er faldet over tid, men andelen af borgere med det højeste og mest problematiske forbrug er stagneret i 2021
  •  Tre ud af fem borgere lever ikke op til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet
  •  Borgernes søvnlængde og søvnkvalitet er overordnet set uændret siden 2017
  •  Niveauet af sundhedskompetence blandt borgerne er bortset fra et fald på området ‘føler sig forstået og støttet af sundhedsprofessionelle’ uændret siden 2017

Læs hele rapporten.

Digitaliseringsstyrelsen / 21-05-2022 (30-09-2022)
Sundhed

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med borgere, relevante myndigheder og organisationer samlet al relevant information om graviditet, fødsel og barnets første leveår på borger.dk  

’Når du bliver forælder,’ hedder guiden, som giver et samlet overblik over, hvad der er vigtigt at vide før og lige efter, man bliver forælder. Guiden vejleder i alt fra gennemgang af undersøgelser og sundhedsanbefalinger før og efter graviditet og fødsel, til administrative emner som fødselsregistrering, forældremyndighed og økonomi. 

Guiden er én blandt mange guider til de livssituationer, som de fleste af os kommer til at stå gennem livet. 

Se guiden ’Når du bliver forælder’ på borger.dk her: www.borger.dk/forælder 

Se guides til forskellige livssituationerne her: www.borger.dk/guider

Laboratoriet / 17-06-2022 (30-09-2022)
Sundhed

Der er kommet nye regler fra juni 2022 vedr. fasteblodprøver. 

Nye fasteregler:

  • Du må ikke spise eller drikke væsker i 12 timer inden prøvetagning
  • Du må dog gerne drikke vand 1-2 glas
  • Du må ikke ryge, benytte nikotinplaster, tyggegummi, drikke te eller kaffe eller dyrke hård fysisk motion om morgenen inden prøvetagning
  • Du må ikke drikke alkohol 24 timer inden prøvetagning
  • Du må gerne indtage livsvigtig medicin som vanligt, med mindre andet er aftalt med lægen

Sundhedsstyrelsen / 09-09-2022 (17-09-2022)
Sundhed

Sundhedsstyrelsen har fastlagt retningslinierne for efterårets vaccinationsindsats. Du kan læse, hvilke grupper der anbefales vaccineret for hvad her. Vaccination af personer, der tilhører målgrupperne er gratis.

Vaccinerne frigives 1. oktober, og vi tilbyder også i år vaccination til vores patienter mod corona, influenza og pneumokokker. I år vil vi dog ikke gennemføre åbne vaccinationsdage, da kampagnen kræver lidt mere forberedelse og korrdination i år.

Hvis du tilhører en af målgrupperne for årets vaccinationsindsats kan du bestille tid ved at ringe til sekretæren

På nuværende tidspunkt tilbydes ikke vaccination uden for de af Sundhedsstyrelsen definerede målgrupper.

Folketidende / 03-02-2022 (09-09-2022)
Klinikken

Karen

Et 50-års jubilæum ses efterhånden sjældent, men det er om ikke andet netop det, som Karen Helvig tirsdag kunne fejre.

NYKØBING For 50 år siden stod Lægehuset på Slotsbryggen færdigt, og den allerførste ansatte var Karen Helvig. Hun er der endnu. Dog i et noget mere moderne laboratorie end dengang, siger den snart 75-årige bioanalytiker. Faktisk var laboratoriet ikke helt færdigt, da hun startede, så der gik 14 dage, før man kunne tage patienter ind.

Nogle af prøverne skulle koges, andre skulle møjsommeligt vippes i et vandbad, før man så blodets koagulationsevne.

- I dag kommer de i løbet af et halvt til et helt minut. Nogle tager fem minutter. Men det er noget helt andet, og det er meget væsentligt, at patienterne kan få et hurtigt svar, allerede imens de er hos lægen, så de kan planlægge den rette behandling, forklarer hun.

Laboratoriet har igennem alle 50 år været bemandet af to bioanalytikere på deltid samt en afløser. Karen Helvigs kollega har 25-årsjubilæum, og kollegaen før det nåede også at have 25-årsjubilæum.

- Det er bare et sted, man kan lide at være. Men vi har fået travlt, siger hun.

For der er kommet flere patienter, og der laves mange prøver for blodtryk og diabetes - heraf også hjertemålinger, ligesom at kontorerne i øjeblikket er fyldt op med praktiserende læger.

Sådan har det ikke altid været. På et tidspunkt stoppede fem læger på samme tid, og for at fylde kontorerne op i tidens løb har der været diætister, psykologer, øre-, næse- og halslæger, neurologer og medicinske speciallæger i huset. Huslejen skulle jo fordeles og betales.

Syv år før sin første arbejdsdag på Slotsbryggen var Karen Helvig blevet uddannet fra Nykøbing F. Sygehus, hvor hun også fortsatte sit arbejde. Men weekend- og aftenvagter tiltalte hende ikke, så det var en lettelse at finde jobbet i lægehuset, hvor hun var garanteret ferie og fri på helligdage.

- Da jeg først oplevede det, kunne jeg ikke gå tilbage. Og jeg har aldrig overvejet at søge job et andet sted.

Hun fik lidt fri efter at have født sine børn, og hun måtte blive hjemme i 12 uger efter at have brækket sin ene skulder ved en cykelulykke. Men udover det har hun ikke haft en sygedag.

- Jeg tror, at man bliver immun over for sygdomme ved at være omkring patienter hver dag. Og så elsker jeg mit job. Jeg elsker at være omkring mennesker. Det er det, jeg bruger min tid på udover familie og venner. Så jeg kan heller ikke sige, hvornår jeg stopper og går på pension. For det har jeg slet ikke planer om. Man kan lige så godt lave det, man rigtig godt kan lide.

Da lægehuset på Slotsbryggen startede op, var det på initiativ af Finn Balslev. Han lever ikke længere, men det gør Anette Schmidt, der var hans kompagnon. Hun er den eneste af de oprindelige læger, der fortsat lever. Og selvom Karen Helvig mener, at patienterne var glade for lægehuset, krævede det en del forhandlinger imellem de dengang seks læger om, hvordan det hele skulle foregå.

I dag er der i omegnen af 30 personer ansat i lægehuset, der var ét af de første store lægehuse i vores område. Det nærmeste lå i Køge, mener Karen Helvig.

Hun omfavner den udvikling, der er sket på området. Især i løbet af de seneste 25 år er det gået stærkt med udviklingen af teknologi til laboratoriet. Før det foregik bearbejdningen af prøverne på den gammeldags måde med håndarbejde, men hun er glad for at have fået den gamle uddannelse.

- Jeg tror, at det har givet en anden fornemmelse af, hvorfor tingene fungerer, som de gør.

Læs artiklen på Folketidende.

Peter Wied / 29-03-2020 (03-02-2022)
Tips & tricks

Appen "Min læge" giver alle danskere let adgang til egen læge, og som noget helt nyt er det nu også muligt at gennemføre videokonsultationer med lægen eller sygeplejersken via Min Læge appen.

Min Læge appen blev lanceret for 1 år siden og gør det muligt for alle danskere at komme i kontakt med egen læge på en nem måde vha en smartphone eller tablet. I forbindelse med den igangværende coronakrise er der nu også åbnet op for videokonsultation gennem programmet.

Du kan læse mere om mulighederne i Min Læge her. Tidsbestilling - også til videokonsultation - foregår indtil videre stadig via Patientportalen.

Peter Wied, Frederiksborg Amts Avis / 28-12-2019 (01-02-2022)
Politik

En fortælling om et sundhedsvæsen under forvandling. Om supersygehuse og familielæger, og om hvordan det, man ønsker, kan gå i opfyldelse.

For ca. 10 år siden besluttede politikerne, at nu skulle der ske noget. Kvaliteten i det danske sundhedsvæsen skulle forbedres, og efter råd fra nogle eksperter blev det vedtaget, at der skulle bygges en række supersygehuse rundt om i landet. Her kunne lægerne samles på højt specialiserede afdelinger, hvor de kunne øve sig og blive rigtig skrappe til at behandle indviklede sygdomme. Det var jo en god idé, for hvem vil ikke gerne behandles af en læge, der ved, hvordan kniven skal vende, og som virkelig kender forskel på de blå og de røde piller.

Samtidig besluttede man at nedlægge de små sygehuse. De var for ineffektive, og kvaliteten på de små steder var ikke god nok. Så de måtte væk. Det var ikke helt så god en idé. Ganske vist var det rigtigt, at det haltede lidt med rutinen og kvaliteten på nogle af de små behandlingssteder. Men de havde den fordel, at de var hyggelige og lå tæt på, hvor patienterne boede.

På et tidspunkt undervejs i denne proces var der nogen, der indså problemet. At man var ved at opbygge et system, hvor kvaliteten godt nok var i top, men hvor det samtidig var ret besværligt for patienterne at finde hen. Samtidig opdagede man, at der i virkeligheden slet ikke var plads til alle de patienter på supersygehusene, og der opstod gradvist et ønske om at få skubbet nogle af patienterne tilbage til der, hvor de kom fra.

Hurtigt faldt blikket på de praktiserende læger. Kunne de ikke bare overtage behandlingen af de patienter, som ikke behøvede en superspecialiseret behandling? Det var jo sådan set også en meget god idé.

Imidlertid skete det i de dage, hvor der var lægemangel blandt de praktiserende læger. Faktisk så meget at der adskillige steder i udkanten slet ikke var nogen læger til at tage sig af hverken forkølelser eller strømmen af patienter, som sygehusene godt kunne tænke sig at slippe af med. Man havde også nogle år forinden givet lægerne et ordentligt gok i nødden i forbindelse med forhandlingerne om deres honorar, så stemningen var lidt trykket.

Det nære og trygge

Hvad skulle man så finde på? Ja, den oplagte tanke var og er selvfølgelig at uddanne nogle flere praktiserende læger. Det er der politisk enighed om, og det er godt. Problemet er bare, at det tager rigtig lang tid, og vi vil egentlig gerne have løst situationen nu. Kan man så ikke få de læger, der er, til at lave noget mere? Måske. Men på Lolland og andre steder er der stort set ingen praktiserende læger, og de få, der er, magter ikke at løbe stærkere.

Vi må erkende, at vi er havnet i en uheldig situation. Måske var planerne om at ændre sundhedsvæsenet ikke helt gennemtænkt fra starten. Men det er svært at lave om på nu.

De praktiserende læger vil selvfølgelig gerne være med til at løse udfordringerne. Men hvis vi skal påtage os nye opgaver og udvide vores klinikker med mere personale, forudsætter det, at vilkårerne, for at vi kan ekspandere, forbedres. Der er med andre ord behov for investeringer i det nære sundhedsvæsen på samme måde, som man de sidste 10 år har investeret i supersygehusene. Det behøver ikke være superklinikker hos os, og vi påtager os også stadig gerne driftsansvaret for vores klinikker. Men som det er i dag, straffes vi økonomisk, når aktiviteten stiger. Og så er det svært at udvikle det nære sundhedstilbud.

Vi har brug for nye, unge læger. Men det er faktisk også vigtigt, at vi passer på de ældre praktiserende læger. Hvis vi kan få dem til at udskyde pensionen bare nogle få år, vil det være guld værd. Og mange ældre læger vil gerne fortsætte, for ansvaret for patienterne fylder meget. Men de vil ikke nødvendigvis arbejde i samme høje tempo, som de altid har gjort. Det, der er brug for, er en ordentligt seniorpolitik, der letter trykket for disse læger, så det bliver attraktivt at fortsætte nogle år endnu.

Når det er jul, må man gerne ønske. Og noget af det, de praktiserende læger har ønsket sig i mange år, er at få fred til at tage sig af patienterne. Det er vi faktisk ret gode til, men det stjæler vores tid, når vi bliver pålagt en lang række bureaukratiske opgaver, der ikke giver særlig meget nytte. Det sker sikkert i den bedste mening, og alligevel kan det være svært at forstå, at der ikke tages mere hensyn til de begrænsede ressourcer, når de kreative idéer falder over hinanden. Hvis vi kunne enes om at fjerne nogle af de opgaver, som ikke giver så meget mening, bliver der bedre plads til de nye opgaver, som vi gerne skulle overtage.

Fælles ansvar

I de sidste 10 år er vi blevet færre praktiserende læger i Danmark. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, hvis det hele skal hænge sammen, og vi helst også skulle lave endnu mere.

Færre skal blive til flere med tiden. Men allerede nu er det vigtigt, at det nære sundhedsvæsen prioriteres, og at der investeres i de tilgængelige løsninger, så vi klarer os igennem til bedre tider. Hvis vi sammen satser på det nære, hjælper vi det samlede sundhedsvæsen. Det er en god idé og vil tilmed gøre de samlede sundhedsudgifter lavere.

Joachim Talbro Paulsen, Berlingske Tidende / 09-02-2020
Sundhed

Et nyt amerikansk studie – med data på 100.000 menneskers sundhedsstatus fra de sidste ca. 40 år – bekræfter, hvad mange nok allerede ved: Hvis du ikke ryger, dyrker lidt motion hver dag, drikker moderat og er normalvægtig, kan du være sygdomsfri, indtil du er 81 år.

Du lever længere og bedre, hvis du lever bare nogenlunde sundt. Det er ikke nogen overraskelse. Men et nyt studie slår nu fast, hvor mange leveår der er at vinde ved at leve sundt.

Læs mere her.

Peter Wied / 01-02-2020
Tips & tricks

Sundhedsstyrelsen / 05-07-2019
Sundhed

Vanedannende medicin skal tages med omtanke.

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en ny patientvejledning til dig, der tager vanedannende medicin. Det drejer sig om medicin mod angst, søvnbesvær og stærk smertestillende medicin af morfintypen.

Få gode råd, om hvad du skal være opmærksom på her.

Få svar på ofte stillede spørgsmål.

Helbredsprofilen / 17-06-2019
Sundhed

14 råd, der kan hjælpe dig til bedre søvn.

  • Gå i seng og stå op på samme tid hver dag
  • Sov ca. 7-9 timer pr. nat
  • Med alderen sover du mindre
  • Drik ikke alkohol og kaffe før sengetid
  • Undgå sovemedicin
  • Gå ikke. sulten eller overmæt i seng
  • Stå op, hvis du ikke kan sove - og gå i seng igen, når du bliver træt
  • Få lys om dagen, og mørke aften og nat
  • Motioner 30 minutter om dagen
  • Sørg for ro - og sov i et køligt, mørkt rum
  • Slap af, før du skal i seng
  • Tøm hovedet for bekymringer
  • Se ikke på en skærm før sengetid
  • Brug kun sengen til søvn og sex

Find mere om søvnproblemer på Helbredsprofilen.

Styrelsen for Patientsikkerhed / 08-03-2019
Sundhed

Du kan oprette et behandlingstestamente, hvis du på forhånd har besluttet, at du ikke vil have livsforlængende behandling eller genoplivning, hvis du en dag skulle komme i en situation, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage stilling til din behandling – f.eks. hvis du er blevet dement.

Hvad dækker behandlingstestamentet?

I et behandlingstestamente kan du fravælge livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop, i tre situationer:

  • Hvis du ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge dit liv, men ikke vil betyde, at du får det bedre eller får lindret dine smerter.
  • Hvis du er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at du aldrig igen kommer til at kunne tage vare på dig selv fysisk og mentalt.
  • Hvis behandlingen kan betyde, at du overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.

Du kan også fravælge behandling med tvang for en fysisk sygdom i en situation, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage vare på dig selv.

Læs mere hos Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Sundhedsstyrelsen / 25-02-2019
Sundhed

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, og der har i den seneste tid været rapporteret udbrud i Danmark blandt ikke vaccinerede. Der ses ofte følgesygdomme ved mæslinger som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade og i værste fald dødsfald.

For at forhindre sygdommens spredning og særligt for at beskytte spædbørn, der endnu ikke er vaccinerede, er det vigtigt, at alle bliver vaccineret.

Da mæslinger som sagt er en meget smitsom virus, vil stort set alle danskere, der er født før 1974, have haft sygdommen.

Voksne, der er født efter 1974 og ikke tidligere er vaccineret, kan blive vaccineret gratis.

Læs mere om mæslinge-vaccination til voksne hos Sundhedsstyrelsen.

Peter Wied / 26-01-2019
Tips & tricks

Appen "Min læge" giver alle danskere let adgang til egen læge

Med en ny app har alle danskere nu mulighed for nemt at komme i kontakt med egen læge og få adgang til en lang række oplysninger om blandt andet aftaler, henvisninger fra egen læge og vaccinationer.

Godt 4.000 borgere har siden midten af januar hentet den nye app, ”Min Læge”, som giver danskerne én direkte adgang til deres egen læge over mobilen.

Du kan downloade app'en fra App Store og fra Google Play.

Sundhedsstyrelsen / 11-11-2018
Sundhed

Sundhedsmyndighederne har opdateret deres anbefalinger vedr. hydroklothiazid, et vanddrivende lægemiddel, som indgår i visse blodtrykspræparater. Der foreligger to studier, der viser en let øget risiko for to former for hudkræft. Baggrunden er formentlig, at hydroklorthiazid øger hudens følsomhed for solens skadevirkninger, som over lang tid evt kan føre til hudkræft.

Risikovurdering

Risikoen er lille og optræder alene ved længerevarende kombination af sol og hydroklorthiazid. Der er minimalt øget risiko for basalcellekræft. Risikoen for udvikling af pladecellekræft er også minimal ved begrænset brug. For personer der har fået en samlet mængde på mere end 50.000 mg hydrochlorthiazid er sandsynligheden ca. 4. gange øget. Groft sagt vil det sige, at hydrochlorthiazid er medvirkende årsag, hos 65-årige, til ca. 23 tilfælde af pladecellekræft ud af 10.000 behandlede per år og ca. 164 tilfælde ud af 10.000 behandlede hos de 85-årige.

For personer, som får pladecellekræft, menes 9% af disse tilfælde at kunne tilskrives hydrochlorthiazid-behandling svarende til ca. 216 tilfælde årligt i Danmark. I 2017 var der ca. 258.000 personer i Danmark, i behandling med et lægemiddel, der indeholder hydrochlorthiazid.

Konsekvens

Da risikoen som sagt er lille og kræver udsættelse for sollys (som der ikke er så meget af i øjeblikket), er der ingen grund til at ændre umiddelbart på en ellers velfungerende behandling. I forbindelse med næste planlagte kontrol kan spøgsmålet drøftes på baggrund af en individuel afvejning af fordele og ulemper.

Læs mere om sagen hos Sundhedsstyrelsen.

Danmarks Radio / 11-11-2018
Sundhed

Kost og motion er tidens store kur. Og langt kommer vi også med grøntsagsjuice og høj puls, men kan en kronisk sygdom som type 2 diabetes blive helbredt med den kur? Det undersøger DR i programmet Recept.

Peter Wied / 11-11-2018
Tips & tricks

Som patient kan du frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og en række private sygehuse.

Læs nærmere om reglerne.

Danske Regioners Telepsykiatriske Center / 03-10-2018
Sundhed

Internetpsykiatrien er et landsdækkende gratis behandlingstilbud, hvor du kan få behandling for angst og depression over internettet.

Internetpsykiatrien er behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression over nettet.

Gode erfaringer med behandlingsformen

Behandlingsformen er udviklet i Region Syddanmark, der har drevet klinikken Internetpsykiatrien siden 2015. Erfaringerne har været gode og samtidig er der på klinikker i udlandet gjort lignende erfaringer.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er ikke anderledes end ved traditionel terapi, hvor man mødes fysisk med en psykolog.

Derfor besluttede Danske Regioner, at behandlingstilbuddet fra 15. marts 2018 skal tilbydes til borgere i alle regioner – indtil videre indtil udgangen af 2019. Behandlingen er gratis for borgeren.

Internetpsykiatrien drives af Telepsykiatrisk Center

Internetpsykiatrien består af psykologer, specialpsykologer, psykologpraktikanter og administrative medarbejdere. Klinikken drives af Psykiatrien i Region Syddanmark og er en del af Telepsykiatrisk Center.

Læs nærmere her.