Aktuelt

Over det seneste halve år har vi desværre haft alt for lang ventetid i klinikken. Det skyldes, at den uddannelseslæge, der skulle være startet 1. maj alligevel ikke dukkede op. Men nu lysner det.

Den 1. november starter Jacob Borch som uddannelseslæge. Jacob skal arbejde i klinikken i 6 måneder i forbindelse med hans KBU (klinisk basis uddannelse). Vi glæder os til at byde Jacob velkommen - og til at vi igen kan tilbyde tider til vores patienter uden for lang ventetid.

Går du og overvejer, om du skal vaccinere dig selv eller dine børn mod TBE-virus? Så læs med her (psst … svaret er formentlig nej).

En krise hærger i USA og har gjort det i mange år. Den har forvandlet mennesker til zombielignende skikkelser, som kan ses vade rundt i trance på gaden i landets mest hårdtramte kvarterer. Den var samtidig skyld i næsten 80.000 dødsfald i 2023 og er lige nu den mest hyppige dødsårsag i landet blandt de 18-49-årige. 

Der er tale om opiodkrisen. 

Smertestillende piller såsom Tramadol og Oxycodon er også nået over Atlanten, og selvom vi i Danmark ikke står i en opioidkrise ligesom i USA, har opioider været skyld i et stigende antal overdoser blandt unge danskere. 

Læs mere her.

I Min Læge-appen kan du kontakte lægen, deltage i videokonsultationer, holde styr på dine aftaler med klinikken, se dine egne og dine børns vaccinationer, se ydelsesbeskeder og meget mere. Og nu kan du også forny din medicin vha appen.

Du kan læse mere om mulighederne i Min Læge her. Tidsbestilling, e-konsultation og fornyelse af recepter kan også stadig foregå via Patientportalen.

Sundhedsstrukturkommisionen har for nyligt fremlagt sin længe ventede rapport med forslag til, hvordan sundhesvæsenet skal udvikles i de kommende år. I rapporten fremhæves det, at der bør investeres massivt i det nære sundhedsvæsen, herunder ikke mindst almen praksis.

Set i lyset af dette er det ærgerligt og helt uforståeligt, at vi i almen praksis nu for andet år i træk er nødt til at begrænse vores aktivitet, fordi vi ellers risikerer at overskride den økonomiske ramme, som er aftalt med regionerne.

Vi vil i klinikken selvfølgelig fortsat tage os af vores patienter, og alle akutte problemstillinger vil blive håndteret uden væsentlig ventetid. Men i en række sammenhænge kan det alligevel ikke undgås, at vores patienter vil kunne opleve, at der bliver længere ventetid eller at enkelte ydelser, som vi tidligere har tilbudt, ikke længere kan varetages. Det kan fx dreje sig om behandling af vorter eller blodprøvetagning på patienter, som følges på sygehuset.

Vi beklager den gene, som dette medfører for vores patienter og håber, at der snart bliver fundet en løsning.

Sundhedsmyndighederne har skærpet opmærksomhed på afhængighedsskabende medicin. Det drejer sig bla om stærk smertestillende medicin og sovemedicin. Dolol (Tramadol), som en del patienter får, har fået skærpet indberetningspligt og er således også i Sundhedsstyrelsens søgelys.

Som udgangspunkt kræver sundhedsmyndighederne, at ordination og evt receptfornyelse vedr. disse præparater skal ske ved en konsultation. Det er vi nødt til at efterleve, og det medfører, at patienter ved anmodning om receptfornyelse vil blive bedt om at booke en konsultation til medicingennemgang.

Du kan oprette et behandlingstestamente, hvis du på forhånd har besluttet, at du ikke vil have livsforlængende behandling eller genoplivning, hvis du en dag skulle komme i en situation, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage stilling til din behandling – f.eks. hvis du er blevet dement.

Hvad dækker behandlingstestamentet?

I et behandlingstestamente kan du fravælge livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop, i tre situationer:

• Hvis du ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge dit liv, men ikke vil betyde, at du får det bedre eller får lindret dine smerter.
• Hvis du er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at du aldrig igen kommer til at kunne tage vare på dig selv fysisk og mentalt.
• Hvis behandlingen kan betyde, at du overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.

Du kan også fravælge behandling med tvang for en fysisk sygdom i en situation, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage vare på dig selv.

Du kan oprette et behandlingstestemente på sundhed.dk.

Alt for mange patienter er afhængige af sovemedicin, som er en dårlig løsning i det lange løb.

Sovemedicin er meget virkningsfuldt på kort sigt. Drejer det sig om en forbigående søvnløshed, kan sådan medicin være til hjælp. Forskning viser, at medicin virker, men at virkningen aftager efter dage til få uger. Medicin bør derfor kun anvendes i få dage.

Sovemedicin er vanedannende. Erfaring viser, at mange som benytter sovemedicin, fortsætter med dette i årevis. Langvarig brug af sovemedicin fører til, at hjernen vænner sig til medicinen. Derved bliver virkningen svagere. Bivirkninger som træthed, døsighed og koncentrationsbesvær om dagen kan alligevel holde sig. Mange oplever desuden, at søvnen bliver dårligere, og undersøgelser viser, at sovepiller øger risikoen for at udvikle demens.

Bruger du sovemedicin hver aften i mere end 4 uger, vil du få problemer med at stoppe med medicinen. Du vil opleve, at søvnen bliver meget urolig de første nætter uden medicin. Mange tror da, at de ikke klarer sig uden sovemedicin, og de begynder igen at tage dette. Dermed bliver det endnu vanskeligere at ophøre.

At stoppe en behandling med sovemedicin, som har foregået over lang tid, er ubehagelig. Men kommer du igennem denne vanskelige fase, kan du leve et både sundere og gladere liv.

Læs her, hvordan du kan hjælpe dig selv med at sove bedre.

Har du problemer med at sove efter at vi er gået tilbage til normal tid? Eller har du bare svært ved at sove ordentligt i det hele taget. Så læs denne artikel fra Berlingske Tidende og få gode råd til en god nats søvn.

Mens antallet af ældre og multisyge stiger, stagnerer antallet af praktiserende læger. Man kan hverken styre, organisere eller lede sig ud af så massiv lægemangel, som Danmark lider under i dag. Men almen praksis skal være i stand til at gribe de opgaver, som udviklingen fortsat fører med sig, skriver Jørgen Skadborg.

I almen praksis skal vi forebygge, opspore og behandle sygdom og funktionsnedsættelse for dem alle, så de i videst muligt omfang kan leve et sundt og værdigt liv, skriver Jørgen Skadborg.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fremtiden for almen praksis i Danmark er en balancegang mellem at bevare de mange elementer, der fungerer godt.

Ikke mindst vigtigheden af egen læge, der kender sine patienter, og en effektiv og veldrevet sektor, der leverer høj kvalitet for blot 1.540 kroner om året per dansker – og at tænke nyt i forhold til nye udfordringer og behov.

Kan vi undvære egen læge, spørger Altinget. Nej, for vi ved fra dansk og international forskning, at det øger borgernes sundhed, når vi har en læge, vi kender godt.

En stor norsk undersøgelse viser, at kontinuitet mellem læge og patient reducerer vagtlægebrug med 13 til 30 procent, antal akutte indlæggelser med 12 til 28 procent og dødelighed før tid med otte til 25 procent.

At man har sin egen, faste læge, er en medicin, vi burde ordinere til alle borgere. Derfor er det så vigtigt, at vi øger antallet af praktiserende læger, og at vi forbedrer vilkårene for at være læge i de områder, hvor der bor flest syge danskere.

Danske læger mangler tid

Altinget spørger, hvilke opgaver almen praksis i højere grad bør løse i fremtiden. Her vil jeg for det første pege på, at vi skal have bedre tid til at løse de nuværende opgaver.

Alt for mange oplever, at deres læge ikke har tid nok, eller at de skal vente i irriterende lang tid, før de kan komme til.

Den demografiske udvikling er ikke kun et fremtidsscenarie.

Det er en udvikling, der har været i gang i årtier, og mens antallet af ældre og multisyge har været hastigt stigende, er antallet af praktiserende læger stagneret.

Man kan hverken styre, organisere eller lede sig ud af så massiv en lægemangel, som vi lider under i dag.

Men i takt med, at vi bliver flere læger, skal almen praksis være i stand til at gribe de opgaver, som den demografiske udvikling fortsat vil føre med sig. Der bliver flere ældre, flere multisyge og flere psykisk syge.

I almen praksis skal vi forebygge, opspore og behandle sygdom og funktionsnedsættelse for dem alle, så de i videst muligt omfang kan leve et sundt og værdigt liv.

Selvledelse rummer store potentialer

Skal de praktiserende læger have lokale chefer, spørger Altinget. Det kommer an på, hvad der menes.

Praktiserende læger lader sig primært lede af faglige og meningsfulde standarder, der fører til gode resultater og veludført arbejde. Men det kan naturligvis ikke stå alene.

99 procent af de praktiserende læger deltager på en forpligtende måde i kollegial ledelse i kvalitetsklyngerne, som vi i almen praksis har udviklet i samarbejde med regionerne.

Jeg ser et stort potentiale i at videreudvikle disse kvalitetsklyngers arbejde og selvledelse.

Endelig har vi lokale almenmedicinske lægefaglige ledere, de såkaldte praksiskonsulenter, og de har nogle steder haft gennemslagskraft som formidlere af det gode samarbejde og den gode lægefaglighed mellem sygehuse, kommunerne og almen praksis.

Vi kan løfte den almenmedicinske lægefaglige ledelse til et højere og mere effektivt niveau ved at integrere disse ledere i såvel sygehusenes som kommunernes faglige ledelseslag. Med respekt for, at praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende.

Endelig spørger Altinget, om det offentlige bør have større indflydelse på almen praksis, end det har i dag - og hvis ja, hvordan?

Mit svar er: Ja, på nogle områder kunne det offentlige godt spille en mere aktiv rolle.

Eksempelvis i at definere opgavevaretagelsen, kvalitetsstandarder og indikatorer samt i at sikre ensartede ydelser over hele landet.

Det offentlige kunne bidrage mere direkte i udformningen af nationale sundhedsstrategier, hvor almen praksis indgår som en central aktør, især i forhold til forebyggelse og tidlig intervention.

Jeg ser også gerne, at vi får en stærkere national styring af, hvor der oprettes nye ydernumre til de praktiserende læger.

Det kan blive et centralt værktøj i at sikre bedre lægedækning de steder i landet, hvor der i dag mangler læger.

Æg deler i den grad vandene, men særligt i denne påsketid er det værd at vide, om æg er godt eller skidt for helbredet.

Videnskabelige undersøgelser viser, at æg indeholder mange vigtige næringsstoffer. Æg er så nærende, at det næsten er som at spise kød og fisk på samme tid. »Ikke så mærkeligt, da ægget skal indeholde alt, hvad der skal til for at lave en frisk, levende kylling,« 

Æg er ikke bare den fødevare, der er rigest på mineraler, vitaminer og andre vigtige næringsstoffer, æg er også en af de få gode kilder til D-vitamin og selen.

Læs denne artikel og få svar på, om det er OK at spise æg.

Er du en af de 2,5 millioner danskere, der bruger Min Læge appen? Så får du nu en kvittering for dit besøg, når du har været i klinikken.

Ydelsesbeskeder betyder, at du får indblik i den kontakt, som du har haft med klinikken. Du skal selvfølgelig ikke betale for ydelsen. Beskeden er blot til din information. 

Ydelsesbeskeder kan ses i appen den første hverdag efter din kontakt med klinikken.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om ydelsesbeskeder under fanen "Journal" i Min Læge appen. Her kan du også nemt slå notifikationer til og fra.

Husk at opdatere Min Læge appen til seneste version.

Sundhedsstyrelsen har i 2020 udgivet en bog, der vejleder om mad til de helt små.

Til forældre med børn på 0-2 år

Når dit barn er omkring 5-6 måneder, begynder det at få mad med ske som supplement til mælken. Få måneder senere sidder barnet ved middagsbordet i sin høje stol og spiser selv − den samme slags mad som resten af familien!

Denne bog handler om, hvordan du bedst guider dit barn igennem denne rivende mad-udvikling. Her er råd om, hvordan I kommer i gang, og hvilken mad du kan servere. Du kan hente inspiration i bogens mange opskrifter, der er udviklet til barnets måltider i overgangsperioden. Du kan også få svar på spørgsmål som:

• Må barnet gerne spise selv?

• Hvordan kan man sikre, at barnet får mad nok?

• Er der noget mad, barnet ikke må få?

• Kan man forebygge kræsenhed?

• Hvad skal barnet drikke?

  I bogen er indlagt løse ark med korte råd om barnets mad og drikke i forskellige perioder. Arkene egner sig til at hænge på køleskabet. Der er desuden tilføjet et nyt afsnit om vegetarisk og vegansk mad i bogen.

  Mad til små bygger på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens officielle ernæringsanbefalinger.

Du finder bogen her.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny pjece om børneundersøgelser og vaccination hos lægen. Du kan hente pjecen her.

Nytåret er en god anledning til at sætte sig nye mål. Og hvis du ryger, kunne dette netop være anledningen til at holde op.

Har du brug for hjælp og lidt ekstra motivation, kan du kigge her.

Internetpsykiatrien tilbyder gratis behandling af let til moderat angst eller depression med kort ventetid. Selve behandlingen foregår online via vores tekstbaserede selvhjælpsprogram, hvor du støttes skriftligt af en psykolog.

Læs mere her.

Fnat (scabies) er en smitsom hudsygdom, som skyldes fnatmider. Fnat er en meget generende, men ufarlig sygdom. Det er vigtigt at kontakte egen læge ved mistanke, så effektiv behandling kan iværksættes.

Fnat smitter ved tæt fysisk kontakt, og udbrud kan forekomme i daginstitutioner og på skoler, efterskoler og plejehjem, hvor der er tæt hudkontakt mellem personer i forbindelse med fx leg og plejesituationer. Hovedsymptomet på fnat er kraftig kløe, og sygdommen kan derfor være meget generende og påvirke den smittedes hverdag, selvom fnat ikke almindeligvis er årsag til alvorlig sygdom hos den smittede.

Alle kan blive smittet med fnat, og smitte skyldes ikke mangelfuld personlig hygiejne. Risiko for smitte kan dog mindskes ved ikke at dele fx håndklæder og sengetøj med andre, hvis der er smitte i hjemmet eller omgangskredsen.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Novo Nordisk har for nylig markedsført et nyt lægemiddel (Wegovy) mod overvægt. Undersøgelser har vist, at Wegovy er effektivt, men det er afgørende, at behandlingen ledsages af omlægninger i livsstil i forhold til kost og motion. Særligt hvis vægttabet skal fastholdes på længere sigt.

For at kunne komme i betragtning til behandling med Wegovy skal en række forhold være opfyldt:

• Motiveret for vægttab
• Tidligere forsøgt andre metoder igennem minimum 6 mdr uden tilstrækkeligt resultat
• BMI > 30
• Månedlig vejledning og vægtkontrol i klinikken
• Accept af behandlingspris

Selve behandlingen består i ugentlige indsprøjtninger i mave eller lår og opstartes i klinikken hos sygeplejersken. Dosis optrappes gradvis. Der ydes ikke sygesikringstilskud til behandlingen, og prisen pr måned ligger mellem 1500 og 3000 kr.

Behandlingen fortsætter indtil et af følgende kriterier er opfyldt:

• Ønsket vægttab opnået
• Vægten stagnerende
• Vægttab < 5% af legemsvægten efter 12 uger
• Behandlingsvarighed 6 måneder

Det skal du vide

• Overvægt en en risikotilstand, der kan føre til sukkersyge, hjertekarsygdom og belastningsrelaterede lidelser
• Sunde vaner i forhold til kost og motion er vigtigere end vægten
• Vægten stiger ofte igen, når du stopper Wegovy - særligt hvis ikke du får ændret din livsstil
• Ved udeblivelse eller aflysning af de aftalte kontroller forbeholder vi os ret til at afslutte forløbet

Du kan beregne dit BMI her.

Hvis vægttabet skal lykkes og fastholdes, er det vigtigt, at du får ændret din livsstil og dine vaner. Læs her, hvordan du hjælper dig selv med at holde vægten, når du stopper med Wegovy.

Nykøbing Sygehus har fået ny hjemmeside.

Du finder den nye hjemmeside her.

Tillid er godt, men kontrol er bedre.

Behandling af en lang række kroniske sygdomme kræver løbende kontrol i klinikken. Det er derfor vigtigt, at du selv er opmærksom på at bestille tid, hvis det er længe siden, du har været  til kontrol.

Ved kontrollen gennemgår vi dine symptomer og justerer evt på medicinen, så du hele tiden får den rigtige behandling. Der kan også være behov for at kontrollere blodprøver eller andet, og ofte er det hensigtsmæssigt, at disse undersøgelser udføres inden selve besøget, så vi kan drøfte resultaterne efterfølgende.

Kontrollerne varetages af klinikkens personale, herunder sygeplejersken og vores skiftende uddannelseslæger, men en gang om året kommer du ind til mig til en årskontrol.

Nogle sygdomme kræver hyppige kontroller, mens det i andre tilfælde er tilstrækkeligt, at vi mødes en gang om året. I nogle tilfælde kan det også aftales, at konsultationen gennemføres på video, så du ikke skal bruge mere tid end nødvendigt på at gå til lægen.

Alle patienter, der får medicin på recept, skal mindst en gang om året til kontrol. Det er en forudsætning, hvis jeg som læge skal kunne tage ansvar for at udskrive recepter. Og det er en sikkerhed for, at du til stadighed får den rette medicin.