Seneste nyt

Klinikken har fået ny hjemmeside. Adressen er den samme (doktorwied.dk), men tidligere undersider virker ikke mere.

Oplever du problemer med at anvende den nye hjemmeside, eller finder du fejl eller link, der ikke virker, er du velkommen til at kontakte klinikken.

Klinikken anvender lejlighedsvis AI (kunstig intelligens) i forbindelse med oprettelse af journalnotater. Dette sker vha. programmet Seranote. Seranote understøtter oprettelse af journalnotater på baggrund af optagelse af konsultationssamtalen. Seranote kan ligeledes anvendes af lægen til direkte at diktere journalnotatet.

Omdannelse af lyd til journalnotat sker via krypteret forbindelse, og lydoptagelser gemmes ikke, ligesom de ikke kan tilgås eller anvendes af tredjepart.

Har du spørgsmål vedr. klinikkens anvendelse af Seranote, eller ønsker du ikke, at Seranote anvendes i forbindelse med din konsultation, er du velkommen til at nævne det for lægen.

Omtrent hver femte voksne dansker lever med smerter, der har varet mere end seks måneder. Kroniske smerter, som ikke kan kureres i traditionel forstand. Smerter, som ikke forsvinder, men bæres som en usynlig lidelse. Smerter, som er svære at forstå og forklare og dermed svære at acceptere og håndtere.

Der er derfor et stort behov for øget viden om langvarige smertetilstande.

FAKS (Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende) har til dette formål udgivet en podcastserie med et introducerende afsnit og fem afsnit, som sammen med de tilhørende undervisningsvideoer og arbejdsark er tænkt som et minimestringsforløb til mennesker med langvarige smertetilstande.

Find podcasts her.

Nunch er en ny app, som du kan bruge, hvis du vil holde styr på kalorierne. Appen giver mulighed for at registrere det, som du spiser og drikker i løbet af dagen og derved få en oversigt over, hvor mange kalorier du indtager.

Det kræver lidt arbejde, men det er faktisk meget sjovt, og der kan gå helt sport i at holde øje med, at du ikke overskrider den fastsatte grænse for kalorieindtag.

Hvis du ønsker at tabe dig, er den en smart hjælper, som kan bidrage til at holde motivationen oppe.

Appen findes til iPhone og iPad og kan hentes her.

"Som mennesker er vi nødt til at have en vis tolerance over for travlhed og symptomer i perioder. Det er en uundgåelig del af livet." Det skriver psykolog Neela Maria Sris i et indlæg i Berlingske.

I artiklen forklarer hun, at aflastning er det vigtigste tiltag, men at langvarig sygemelding ofte er uhensigtsmæssig og unødvendig.

Læs artiklen på Berlingske.

Psykolog Neela Maria Sris: Det ærgrer mig, når mine klienter fortæller, at deres læge har sygemeldt dem på fuld tid de næste tre måneder

Hvornår kan du få tilskud?

Ordningen dækker almindelig fysioterapi. Hvis du har smerter eller nedsat bevægelighed på grund af skade, sygdom, alder eller operation, kan du få tilskud til behandling. Der er stadig egenbetaling på behandlingen hos fysioterapeut.

For at få tilskud skal du være borger i Region Sjælland og vælge en fysioterapeut der har overenskomst med Region Sjælland. Behandlinger uden for regionen eller hos fysioterapeuter uden overenskomst er ikke omfattet af ordningen.

Hvordan fungerer ordningen?

Du kan bestille tid direkte hos en fysioterapeut. Ved første konsultation vurderer fysioterapeuten, om du opfylder kriterierne for et behandlingsforløb med tilskud. Dit forløb kan også afsluttes efter første konsultation med råd, vejledning og øvelser, hvis fysioterapeuten vurderer, at din tilstand ikke lever op til kriterierne for behandling med tilskud.

Sådan kommer du til fysioterapeut:

(Hos udvalgte fysioterapeuter får man tilskud både med og uden henvisning)

Hvornår bør du kontakte lægen?

Selvom du kan gå direkte til en fysioterapeut, er der situationer, hvor du bør kontakte din læge først. Tag altid først fat i din læge, hvis du også oplever generel utilpashed, træthed, uforklarligt vægttab, feber, nattesved, eller hvis du for nylig har haft en infektion.

Hvis du bor udenfor Region Sjælland

Ordningen gælder kun borgere med bopæl i Region Sjælland. Hvis du bor i en anden region, skal du fortsat have en henvisning fra din praktiserende læge for at få behandling med tilskud hos en fysioterapeut.

Baggrund for ordningen

Ordningen bygger på anbefalinger fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Fysioterapeuter. Formålet er at give dig hurtigere adgang til behandling. En lignende forsøgsordning i Region Hovedstaden har vist, at patienter hurtigere kommer i gang med behandling.

Du kan læse mere på Region Sjællands hjemmeside Fysioterapeut

Lægemiddelstyrelsen har pga. uhensigtsmæssig brug og risikoen for afhængighed besluttet, at der ikke længere skal være generelt tilskud til opioider. I stedet vil de fleste opioider få klausuleret tilskud, så medicinen målrettes til de rette patienter. Ændringerne træder i kraft 26. maj 2025.

De danske sundhedsmyndigheder har længe haft fokus på at reducere brugen af opioider til danske patienter, fordi det er en kendt og alvorlig bivirkning ved opioider, at patienterne risikerer at udvikle afhængighed. Opioider er en samlet betegnelse for stærk smertestillende medicin såsom morfin, tramadol og oxycodon, der bruges til patienter med forskellige smertetilstande, både akutte og kroniske.

Det er over de senere år lykkedes at nedbringe det samlede antal af danskere, der får opioider på recept, og der er inden for sundhedsvæsnet et stærkt fokus på at begrænse brugen hos den enkelte patient, så medicinen bliver givet i så lille dosis og så kort tid som muligt.

Trods den positive udvikling vurderer Medicintilskudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen imidlertid, at der fortsat er en uhensigtsmæssig brug af opioider.

I klinikken vil vi have ekstra fokus på dette i den kommende tid og vurdere hver enkelt patient mhp, om behandlingen med fordel kan udtrappes eller omlægges.

Habile borgere over 60 år har fremover ret til på forhånd fravælge genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop. Fravalget bliver dog først praktisk muligt, når den digitale løsning åbner på sundhed.dk den 15. januar 2025.

Læs mere om de nye regler her.

En krise hærger i USA og har gjort det i mange år. Den har forvandlet mennesker til zombielignende skikkelser, som kan ses vade rundt i trance på gaden i landets mest hårdtramte kvarterer. Den var samtidig skyld i næsten 80.000 dødsfald i 2023 og er lige nu den mest hyppige dødsårsag i landet blandt de 18-49-årige.

Der er tale om opiodkrisen.

Smertestillende piller såsom Tramadol og Oxycodon er også nået over Atlanten, og selvom vi i Danmark ikke står i en opioidkrise ligesom i USA, har opioider været skyld i et stigende antal overdoser blandt unge danskere.

Læs mere her.

Er du en af de 2,5 millioner danskere, der bruger Min Læge appen? Så får du nu en kvittering for dit besøg, når du har været i klinikken.

Ydelsesbeskeder betyder, at du får indblik i den kontakt, som du har haft med klinikken. Du skal selvfølgelig ikke betale for ydelsen. Beskeden er blot til din information.

Ydelsesbeskeder kan ses i appen den første hverdag efter din kontakt med klinikken.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om ydelsesbeskeder under fanen "Journal" i Min Læge appen. Her kan du også nemt slå notifikationer til og fra.

Husk at opdatere Min Læge appen til seneste version.

Går du og overvejer, om du skal vaccinere dig selv eller dine børn mod TBE-virus? Så læs med her (psst … svaret er formentlig nej).

Æg deler i den grad vandene, men særligt i denne påsketid er det værd at vide, om æg er godt eller skidt for helbredet.

Videnskabelige undersøgelser viser, at æg indeholder mange vigtige næringsstoffer. Æg er så nærende, at det næsten er som at spise kød og fisk på samme tid. »Ikke så mærkeligt, da ægget skal indeholde alt, hvad der skal til for at lave en frisk, levende kylling,«

Æg er ikke bare den fødevare, der er rigest på mineraler, vitaminer og andre vigtige næringsstoffer, æg er også en af de få gode kilder til D-vitamin og selen.

Læs denne artikel og få svar på, om det er OK at spise æg.

Fnat (scabies) er en smitsom hudsygdom, som skyldes fnatmider. Fnat er en meget generende, men ufarlig sygdom. Det er vigtigt at kontakte egen læge ved mistanke, så effektiv behandling kan iværksættes.

Fnat smitter ved tæt fysisk kontakt, og udbrud kan forekomme i daginstitutioner og på skoler, efterskoler og plejehjem, hvor der er tæt hudkontakt mellem personer i forbindelse med fx leg og plejesituationer. Hovedsymptomet på fnat er kraftig kløe, og sygdommen kan derfor være meget generende og påvirke den smittedes hverdag, selvom fnat ikke almindeligvis er årsag til alvorlig sygdom hos den smittede.

Alle kan blive smittet med fnat, og smitte skyldes ikke mangelfuld personlig hygiejne. Risiko for smitte kan dog mindskes ved ikke at dele fx håndklæder og sengetøj med andre, hvis der er smitte i hjemmet eller omgangskredsen.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Mens antallet af ældre og multisyge stiger, stagnerer antallet af praktiserende læger. Man kan hverken styre, organisere eller lede sig ud af så massiv lægemangel, som Danmark lider under i dag. Men almen praksis skal være i stand til at gribe de opgaver, som udviklingen fortsat fører med sig, skriver Jørgen Skadborg.

I almen praksis skal vi forebygge, opspore og behandle sygdom og funktionsnedsættelse for dem alle, så de i videst muligt omfang kan leve et sundt og værdigt liv, skriver Jørgen Skadborg.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fremtiden for almen praksis i Danmark er en balancegang mellem at bevare de mange elementer, der fungerer godt.

Ikke mindst vigtigheden af egen læge, der kender sine patienter, og en effektiv og veldrevet sektor, der leverer høj kvalitet for blot 1.540 kroner om året per dansker – og at tænke nyt i forhold til nye udfordringer og behov.

Kan vi undvære egen læge, spørger Altinget. Nej, for vi ved fra dansk og international forskning, at det øger borgernes sundhed, når vi har en læge, vi kender godt.

En stor norsk undersøgelse viser, at kontinuitet mellem læge og patient reducerer vagtlægebrug med 13 til 30 procent, antal akutte indlæggelser med 12 til 28 procent og dødelighed før tid med otte til 25 procent.

At man har sin egen, faste læge, er en medicin, vi burde ordinere til alle borgere. Derfor er det så vigtigt, at vi øger antallet af praktiserende læger, og at vi forbedrer vilkårene for at være læge i de områder, hvor der bor flest syge danskere.

Danske læger mangler tid

Altinget spørger, hvilke opgaver almen praksis i højere grad bør løse i fremtiden. Her vil jeg for det første pege på, at vi skal have bedre tid til at løse de nuværende opgaver.

Alt for mange oplever, at deres læge ikke har tid nok, eller at de skal vente i irriterende lang tid, før de kan komme til.

Den demografiske udvikling er ikke kun et fremtidsscenarie.

Det er en udvikling, der har været i gang i årtier, og mens antallet af ældre og multisyge har været hastigt stigende, er antallet af praktiserende læger stagneret.

Man kan hverken styre, organisere eller lede sig ud af så massiv en lægemangel, som vi lider under i dag.

Men i takt med, at vi bliver flere læger, skal almen praksis være i stand til at gribe de opgaver, som den demografiske udvikling fortsat vil føre med sig. Der bliver flere ældre, flere multisyge og flere psykisk syge.

I almen praksis skal vi forebygge, opspore og behandle sygdom og funktionsnedsættelse for dem alle, så de i videst muligt omfang kan leve et sundt og værdigt liv.

Selvledelse rummer store potentialer

Skal de praktiserende læger have lokale chefer, spørger Altinget. Det kommer an på, hvad der menes.

Praktiserende læger lader sig primært lede af faglige og meningsfulde standarder, der fører til gode resultater og veludført arbejde. Men det kan naturligvis ikke stå alene.

99 procent af de praktiserende læger deltager på en forpligtende måde i kollegial ledelse i kvalitetsklyngerne, som vi i almen praksis har udviklet i samarbejde med regionerne.

Jeg ser et stort potentiale i at videreudvikle disse kvalitetsklyngers arbejde og selvledelse.

Endelig har vi lokale almenmedicinske lægefaglige ledere, de såkaldte praksiskonsulenter, og de har nogle steder haft gennemslagskraft som formidlere af det gode samarbejde og den gode lægefaglighed mellem sygehuse, kommunerne og almen praksis.

Vi kan løfte den almenmedicinske lægefaglige ledelse til et højere og mere effektivt niveau ved at integrere disse ledere i såvel sygehusenes som kommunernes faglige ledelseslag. Med respekt for, at praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende.

Endelig spørger Altinget, om det offentlige bør have større indflydelse på almen praksis, end det har i dag - og hvis ja, hvordan?

Mit svar er: Ja, på nogle områder kunne det offentlige godt spille en mere aktiv rolle.

Eksempelvis i at definere opgavevaretagelsen, kvalitetsstandarder og indikatorer samt i at sikre ensartede ydelser over hele landet.

Det offentlige kunne bidrage mere direkte i udformningen af nationale sundhedsstrategier, hvor almen praksis indgår som en central aktør, især i forhold til forebyggelse og tidlig intervention.

Jeg ser også gerne, at vi får en stærkere national styring af, hvor der oprettes nye ydernumre til de praktiserende læger.

Det kan blive et centralt værktøj i at sikre bedre lægedækning de steder i landet, hvor der i dag mangler læger.

Internetpsykiatrien tilbyder gratis behandling af let til moderat angst eller depression med kort ventetid. Selve behandlingen foregår online via vores tekstbaserede selvhjælpsprogram, hvor du støttes skriftligt af en psykolog.

Læs mere her.

Nytåret er en god anledning til at sætte sig nye mål. Og hvis du ryger, kunne dette netop være anledningen til at holde op.

Har du brug for hjælp og lidt ekstra motivation, kan du kigge her.

Har du problemer med at sove efter at vi er gået tilbage til normal tid? Eller har du bare svært ved at sove ordentligt i det hele taget. Så læs denne artikel fra Berlingske Tidende og få gode råd til en god nats søvn.

Sundhedsstyrelsen har i 2020 udgivet en bog, der vejleder om mad til de helt små.

Til forældre med børn på 0-2 år

Når dit barn er omkring 5-6 måneder, begynder det at få mad med ske som supplement til mælken. Få måneder senere sidder barnet ved middagsbordet i sin høje stol og spiser selv − den samme slags mad som resten af familien!

Denne bog handler om, hvordan du bedst guider dit barn igennem denne rivende mad-udvikling. Her er råd om, hvordan I kommer i gang, og hvilken mad du kan servere. Du kan hente inspiration i bogens mange opskrifter, der er udviklet til barnets måltider i overgangsperioden. Du kan også få svar på spørgsmål som:

I bogen er indlagt løse ark med korte råd om barnets mad og drikke i forskellige perioder. Arkene egner sig til at hænge på køleskabet. Der er desuden tilføjet et nyt afsnit om vegetarisk og vegansk mad i bogen.

Mad til små bygger på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens officielle ernæringsanbefalinger.

Du finder bogen her.

Tillid er godt, men kontrol er bedre.

Behandling af en lang række kroniske sygdomme kræver løbende kontrol i klinikken. Det er derfor vigtigt, at du selv er opmærksom på at bestille tid, hvis det er længe siden, du har været  til kontrol.

Ved kontrollen gennemgår vi dine symptomer og justerer evt på medicinen, så du hele tiden får den rigtige behandling. Der kan også være behov for at kontrollere blodprøver eller andet, og ofte er det hensigtsmæssigt, at disse undersøgelser udføres inden selve besøget, så vi kan drøfte resultaterne efterfølgende.

Kontrollerne varetages af klinikkens personale, herunder sygeplejersken og vores skiftende uddannelseslæger, men en gang om året kommer du ind til mig til en årskontrol.

Nogle sygdomme kræver hyppige kontroller, mens det i andre tilfælde er tilstrækkeligt, at vi mødes en gang om året. I nogle tilfælde kan det også aftales, at konsultationen gennemføres på video, så du ikke skal bruge mere tid end nødvendigt på at gå til lægen.

Alle patienter, der får medicin på recept, skal mindst en gang om året til kontrol. Det er en forudsætning, hvis jeg som læge skal kunne tage ansvar for at udskrive recepter. Og det er en sikkerhed for, at du til stadighed får den rette medicin.

Novo Nordisk har for nylig markedsført et nyt lægemiddel (Wegovy) mod overvægt. Undersøgelser har vist, at Wegovy er effektivt, men det er afgørende, at behandlingen ledsages af omlægninger i livsstil i forhold til kost og motion. Særligt hvis vægttabet skal fastholdes på længere sigt.

For at kunne komme i betragtning til behandling med Wegovy skal en række forhold være opfyldt:

Selve behandlingen består i ugentlige indsprøjtninger i mave eller lår og opstartes i klinikken hos sygeplejersken. Dosis optrappes gradvis. Der ydes ikke sygesikringstilskud til behandlingen, og prisen pr måned ligger mellem 1500 og 3000 kr.

Behandlingen fortsætter indtil et af følgende kriterier er opfyldt:

Det skal du vide

Du kan beregne dit BMI her.

Hvis vægttabet skal lykkes og fastholdes, er det vigtigt, at du får ændret din livsstil og dine vaner. Læs her, hvordan du hjælper dig selv med at holde vægten, når du stopper med Wegovy.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny pjece om børneundersøgelser og vaccination hos lægen. Du kan hente pjecen her.

Der er kommet nye regler fra juni 2022 vedr. fasteblodprøver.

Nye fasteregler:

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med borgere, relevante myndigheder og organisationer samlet al relevant information om graviditet, fødsel og barnets første leveår på borger.dk

’Når du bliver forælder,’ hedder guiden, som giver et samlet overblik over, hvad der er vigtigt at vide før og lige efter, man bliver forælder. Guiden vejleder i alt fra gennemgang af undersøgelser og sundhedsanbefalinger før og efter graviditet og fødsel, til administrative emner som fødselsregistrering, forældremyndighed og økonomi.

Guiden er én blandt mange guider til de livssituationer, som de fleste af os kommer til at stå gennem livet.

Se guiden ’Når du bliver forælder’ på borger.dk her: www.borger.dk/forælder

Se guides til forskellige livssituationerne her: www.borger.dk/guider

Færre ryger og vi drikker mindre, mens svær overvægt og den mentale trivsel er et stigende problem i befolkningen. Det viser Sundhedsprofilen 2021, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland og de 17 kommuner.

Sundhedsprofilen 2021 bygger på svar fra spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som er udsendt til ca. 34.000 borgere – 2000 i hver kommune - på 16 år eller derover. 56,6 procent af de inviterede har besvaret spørgeskemaet og sammenlagt med svar fra en national stikprøve, indgår der svar fra 20.871 Region Sjælland-borgere i undersøgelsen. Alle svar er behandlet anonymt og fortroligt og præsenteret i statistikker i rapporten.

Sundhedsprofilen er vigtig, bl.a. når der skal laves nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, fordi den betyder, at der kan sættes målrettet ind med forebyggelse lokalt, regionalt og nationalt. Sundhedsprofilen 2021 er den fjerde undersøgelse af sin art i Region Sjælland. Tidligere sundhedsprofiler er lavet i 2010, 2013 og 2017.

Det er alle fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, der har gennemført undersøgelsen på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.

Spørgeskemaet bag Sundhedsprofilen 2021 blev sendt ud i perioden fra februar til maj 2021. Især i den første del af denne periode var borgerne underlagt en række restriktioner som følge af COVID19-pandemien. Resultaterne fra undersøgelsen bør læses i dette lys.

Udvalgte resultater fra Sundhedsprofilen 2021:

Læs hele rapporten.

I Min Læge-appen kan du kontakte lægen, deltage i videokonsultationer, holde styr på dine aftaler med klinikken, se dine egne og dine børns vaccinationer, se ydelsesbeskeder og meget mere. Og nu kan du også forny din medicin vha appen.

Du kan læse mere om mulighederne i Min Læge her. Tidsbestilling, e-konsultation og fornyelse af recepter kan også stadig foregå via Patientportalen.

Joachim Talbro Paulsen, Berlingske Tidende

SUNDHED

Et nyt amerikansk studie – med data på 100.000 menneskers sundhedsstatus fra de sidste ca. 40 år – bekræfter, hvad mange nok allerede ved: Hvis du ikke ryger, dyrker lidt motion hver dag, drikker moderat og er normalvægtig, kan du være sygdomsfri, indtil du er 81 år.

Du lever længere og bedre, hvis du lever bare nogenlunde sundt. Det er ikke nogen overraskelse. Men et nyt studie slår nu fast, hvor mange leveår der er at vinde ved at leve sundt.

Læs mere her.

En fortælling om et sundhedsvæsen under forvandling. Om supersygehuse og familielæger, og om hvordan det, man ønsker, kan gå i opfyldelse.

For ca. 10 år siden besluttede politikerne, at nu skulle der ske noget. Kvaliteten i det danske sundhedsvæsen skulle forbedres, og efter råd fra nogle eksperter blev det vedtaget, at der skulle bygges en række supersygehuse rundt om i landet. Her kunne lægerne samles på højt specialiserede afdelinger, hvor de kunne øve sig og blive rigtig skrappe til at behandle indviklede sygdomme. Det var jo en god idé, for hvem vil ikke gerne behandles af en læge, der ved, hvordan kniven skal vende, og som virkelig kender forskel på de blå og de røde piller.

Samtidig besluttede man at nedlægge de små sygehuse. De var for ineffektive, og kvaliteten på de små steder var ikke god nok. Så de måtte væk. Det var ikke helt så god en idé. Ganske vist var det rigtigt, at det haltede lidt med rutinen og kvaliteten på nogle af de små behandlingssteder. Men de havde den fordel, at de var hyggelige og lå tæt på, hvor patienterne boede.

På et tidspunkt undervejs i denne proces var der nogen, der indså problemet. At man var ved at opbygge et system, hvor kvaliteten godt nok var i top, men hvor det samtidig var ret besværligt for patienterne at finde hen. Samtidig opdagede man, at der i virkeligheden slet ikke var plads til alle de patienter på supersygehusene, og der opstod gradvist et ønske om at få skubbet nogle af patienterne tilbage til der, hvor de kom fra.

Hurtigt faldt blikket på de praktiserende læger. Kunne de ikke bare overtage behandlingen af de patienter, som ikke behøvede en superspecialiseret behandling? Det var jo sådan set også en meget god idé.

Imidlertid skete det i de dage, hvor der var lægemangel blandt de praktiserende læger. Faktisk så meget at der adskillige steder i udkanten slet ikke var nogen læger til at tage sig af hverken forkølelser eller strømmen af patienter, som sygehusene godt kunne tænke sig at slippe af med. Man havde også nogle år forinden givet lægerne et ordentligt gok i nødden i forbindelse med forhandlingerne om deres honorar, så stemningen var lidt trykket.

Det nære og trygge

Hvad skulle man så finde på? Ja, den oplagte tanke var og er selvfølgelig at uddanne nogle flere praktiserende læger. Det er der politisk enighed om, og det er godt. Problemet er bare, at det tager rigtig lang tid, og vi vil egentlig gerne have løst situationen nu. Kan man så ikke få de læger, der er, til at lave noget mere? Måske. Men på Lolland og andre steder er der stort set ingen praktiserende læger, og de få, der er, magter ikke at løbe stærkere.

Vi må erkende, at vi er havnet i en uheldig situation. Måske var planerne om at ændre sundhedsvæsenet ikke helt gennemtænkt fra starten. Men det er svært at lave om på nu.

De praktiserende læger vil selvfølgelig gerne være med til at løse udfordringerne. Men hvis vi skal påtage os nye opgaver og udvide vores klinikker med mere personale, forudsætter det, at vilkårerne, for at vi kan ekspandere, forbedres. Der er med andre ord behov for investeringer i det nære sundhedsvæsen på samme måde, som man de sidste 10 år har investeret i supersygehusene. Det behøver ikke være superklinikker hos os, og vi påtager os også stadig gerne driftsansvaret for vores klinikker. Men som det er i dag, straffes vi økonomisk, når aktiviteten stiger. Og så er det svært at udvikle det nære sundhedstilbud.

Vi har brug for nye, unge læger. Men det er faktisk også vigtigt, at vi passer på de ældre praktiserende læger. Hvis vi kan få dem til at udskyde pensionen bare nogle få år, vil det være guld værd. Og mange ældre læger vil gerne fortsætte, for ansvaret for patienterne fylder meget. Men de vil ikke nødvendigvis arbejde i samme høje tempo, som de altid har gjort. Det, der er brug for, er en ordentligt seniorpolitik, der letter trykket for disse læger, så det bliver attraktivt at fortsætte nogle år endnu.

Når det er jul, må man gerne ønske. Og noget af det, de praktiserende læger har ønsket sig i mange år, er at få fred til at tage sig af patienterne. Det er vi faktisk ret gode til, men det stjæler vores tid, når vi bliver pålagt en lang række bureaukratiske opgaver, der ikke giver særlig meget nytte. Det sker sikkert i den bedste mening, og alligevel kan det være svært at forstå, at der ikke tages mere hensyn til de begrænsede ressourcer, når de kreative idéer falder over hinanden. Hvis vi kunne enes om at fjerne nogle af de opgaver, som ikke giver så meget mening, bliver der bedre plads til de nye opgaver, som vi gerne skulle overtage.

Fælles ansvar

I de sidste 10 år er vi blevet færre praktiserende læger i Danmark. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, hvis det hele skal hænge sammen, og vi helst også skulle lave endnu mere.

Færre skal blive til flere med tiden. Men allerede nu er det vigtigt, at det nære sundhedsvæsen prioriteres, og at der investeres i de tilgængelige løsninger, så vi klarer os igennem til bedre tider. Hvis vi sammen satser på det nære, hjælper vi det samlede sundhedsvæsen. Det er en god idé og vil tilmed gøre de samlede sundhedsudgifter lavere.

Et æble om dagen holder lægen på afstand.

Vi ved det godt alle sammen. Vi skal spise mere sundt. Mere fisk og mindre slik. Fedt skal vi også holde os fra, især det fra dyrene.

Men i hverdagen kan det være svært at overholde alle intentionerne. Hvis du også har det sådan, men inderst inde drømmer om at blive sundere og gladere, kan du finde inspiration i Hjerteforeningens mange forslag til hjertesund kost.

Du kan også læse om kost her. Alt, faktisk.

Vanedannende medicin skal tages med omtanke.

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en ny patientvejledning til dig, der tager vanedannende medicin. Det drejer sig om medicin mod angst, søvnbesvær og stærk smertestillende medicin af morfintypen.

Få gode råd, om hvad du skal være opmærksom på her.

Få svar på ofte stillede spørgsmål.

Hvis du vil undgå blodpropper, sukkersyge, kræft, knogleskørhed, forkølelser mm. og samtidig have et større velvære i hverdagen, skal du passe på dig selv og din krop.

Forskning viser, at regelmæssig motion er en afgørende og nem måde at forebygge mange sygdomme og give dig et bedre helbred. Mennesker, der dyrker motion er ganske enkelt mindre syge og har en bedre livskvalitet. Det kræver faktisk ikke det helt store, men det er vigtigt at huske det i hverdagen.

Regelmæssig motion styrker dit immunforsvar og øger blodgennemstrømningen til muskler og hjerne. Herved bliver kroppen bedre i stand til at modvirke de skadelige påvirkninger, som vi hver dag udsættes for, og som kan føre til alvorlig sygdom.

Motion kan du opnå på mange måder. En rask gåtur kan fx være en udmærket måde at komme i gang på, men det bedste er, hvis du også kan få pulsen i vejret og få sved på panden. Og du skal helst afsted flere gange om ugen.

Start med at sætte dig overkommelige mål, så du oplever, at det er overkommeligt. Så kan du altid øge ambitionsniveauet hen ad vejen.

God fornøjelse, og god sommer!

14 råd, der kan hjælpe dig til bedre søvn.

Find mere om søvnproblemer på Helbredsprofilen.

Du kan oprette et behandlingstestamente, hvis du på forhånd har besluttet, at du ikke vil have livsforlængende behandling eller genoplivning, hvis du en dag skulle komme i en situation, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage stilling til din behandling – f.eks. hvis du er blevet dement.

Hvad dækker behandlingstestamentet?

I et behandlingstestamente kan du fravælge livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop, i tre situationer:

Du kan også fravælge behandling med tvang for en fysisk sygdom i en situation, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage vare på dig selv.

Du kan oprette et behandlingstestemente på sundhed.dk.

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, og der har i den seneste tid været rapporteret udbrud i Danmark blandt ikke vaccinerede. Der ses ofte følgesygdomme ved mæslinger som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade og i værste fald dødsfald.

For at forhindre sygdommens spredning og særligt for at beskytte spædbørn, der endnu ikke er vaccinerede, er det vigtigt, at alle bliver vaccineret.

Da mæslinger som sagt er en meget smitsom virus, vil stort set alle danskere, der er født før 1974, have haft sygdommen.

Voksne, der er født efter 1974 og ikke tidligere er vaccineret, kan blive vaccineret gratis.

Læs mere om mæslinge-vaccination til voksne hos Sundhedsstyrelsen.

Kost og motion er tidens store kur. Og langt kommer vi også med grøntsagsjuice og høj puls, men kan en kronisk sygdom som type 2 diabetes blive helbredt med den kur? Det undersøger DR i programmet Recept.

Sundhedsmyndighederne har opdateret deres anbefalinger vedr. hydroklothiazid, et vanddrivende lægemiddel, som indgår i visse blodtrykspræparater. Der foreligger to studier, der viser en let øget risiko for to former for hudkræft. Baggrunden er formentlig, at hydroklorthiazid øger hudens følsomhed for solens skadevirkninger, som over lang tid evt kan føre til hudkræft.

Risikovurdering

Risikoen er lille og optræder alene ved længerevarende kombination af sol og hydroklorthiazid. Der er minimalt øget risiko for basalcellekræft. Risikoen for udvikling af pladecellekræft er også minimal ved begrænset brug. For personer der har fået en samlet mængde på mere end 50.000 mg hydrochlorthiazid er sandsynligheden ca. 4. gange øget. Groft sagt vil det sige, at hydrochlorthiazid er medvirkende årsag, hos 65-årige, til ca. 23 tilfælde af pladecellekræft ud af 10.000 behandlede per år og ca. 164 tilfælde ud af 10.000 behandlede hos de 85-årige.

For personer, som får pladecellekræft, menes 9% af disse tilfælde at kunne tilskrives hydrochlorthiazid-behandling svarende til ca. 216 tilfælde årligt i Danmark. I 2017 var der ca. 258.000 personer i Danmark, i behandling med et lægemiddel, der indeholder hydrochlorthiazid.

Konsekvens

Da risikoen som sagt er lille og kræver udsættelse for sollys (som der ikke er så meget af i øjeblikket), er der ingen grund til at ændre umiddelbart på en ellers velfungerende behandling. I forbindelse med næste planlagte kontrol kan spøgsmålet drøftes på baggrund af en individuel afvejning af fordele og ulemper.

Læs mere om sagen hos Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsmyndighederne har skærpet opmærksomhed på afhængighedsskabende medicin. Det drejer sig bla om stærk smertestillende medicin og sovemedicin. Dolol (Tramadol), som en del patienter får, har fået skærpet indberetningspligt og er således også i Sundhedsstyrelsens søgelys.

Som udgangspunkt kræver sundhedsmyndighederne, at ordination og evt receptfornyelse vedr. disse præparater skal ske ved en konsultation. Det er vi nødt til at efterleve, og det medfører, at patienter ved anmodning om receptfornyelse vil blive bedt om at booke en konsultation til medicingennemgang.

Alt for mange patienter er afhængige af sovemedicin, som er en dårlig løsning i det lange løb.

Sovemedicin er meget virkningsfuldt på kort sigt. Drejer det sig om en forbigående søvnløshed, kan sådan medicin være til hjælp. Forskning viser, at medicin virker, men at virkningen aftager efter dage til få uger. Medicin bør derfor kun anvendes i få dage.

Sovemedicin er vanedannende. Erfaring viser, at mange som benytter sovemedicin, fortsætter med dette i årevis. Langvarig brug af sovemedicin fører til, at hjernen vænner sig til medicinen. Derved bliver virkningen svagere. Bivirkninger som træthed, døsighed og koncentrationsbesvær om dagen kan alligevel holde sig. Mange oplever desuden, at søvnen bliver dårligere, og undersøgelser viser, at sovepiller øger risikoen for at udvikle demens.

Bruger du sovemedicin hver aften i mere end 4 uger, vil du få problemer med at stoppe med medicinen. Du vil opleve, at søvnen bliver meget urolig de første nætter uden medicin. Mange tror da, at de ikke klarer sig uden sovemedicin, og de begynder igen at tage dette. Dermed bliver det endnu vanskeligere at ophøre.

At stoppe en behandling med sovemedicin, som har foregået over lang tid, er ubehagelig. Men kommer du igennem denne vanskelige fase, kan du leve et både sundere og gladere liv.

Læs her, hvordan du kan hjælpe dig selv med at sove bedre.