Alment praktiserende læge Peter Wied

Helbredstjek

Det er bedre at forebygge end at helbrede!

Vi vil alle gerne være sunde og raske og leve et langt liv uden problemer eller sygdom. Desværre går det ikke altid sådan, og mange af os får problemer med helbreddet på et eller andet tidspunkt i livet. Heldigvis er der meget sygdom, der går over af sig selv eller kan løses af lægen med en mere eller mindre omfattende behandling.

Men der er også alvorlige sygdomme, som det er bedst at undgå eller i hvert fald opdage i tide, så der kan gøres noget ved dem, inden de udvikler sig. Det er denne tankegang, der ligger bag udsagnet om, at det er bedre at forebygge end at helbrede.

Forebyggelse og screening

Forebyggelse er in i dagens Danmark, og der er indført mange screeningstilbud, som netop har til formål at finde sygdom på et tidligt stadium. Vi kan i dag blive screenet for livmoderhalskræft og brystkræft (primært kvinderne), knogleskørhed, tarmkræft, og det endnu ufødte barn kan længe inden det bliver født blive undersøgt for alvorlige misdannelser og kromosomfejl. Der er også ønske om, at vi skal kunne screenes for KOL (rygerlunger), sukkersyge, prostatakræft og en lang række andre ubehagelige lidelser.

Problemet med forebyggelse og screening er imidlertid, at de metoder, som vi har til rådighed og anvender ikke altid er præcise nok. Det betyder, at vi ikke kan være sikre på, at vi virkelig fanger alle dem, der er syge. Men værre er det måske, at vi opdager nogle, som vi tror er syge, men som faktisk ikke er det.

Det kan altså både ende med, at vi får en falsk tryghed (vi tror vi er raske, men er faktisk syge), og med at vi bliver taget ud og skal igennem en masse ekstra undersøgelser - og måske endda omfattende og ubehagelige behandlinger - selvom vi faktisk er raske. Prøverne peger i disse tilfælde på, at der er noget galt, men det hele bygger på statistik, hvor der altid er en vis usikkerhed med resultatet. Måske viser en undersøgelse en knude i brystet, men selvom det ser mistænkeligt ud, er den knude i virkeligheden helt fredelig og forsvinder måske af sig selv. Men hvis vi undersøger brystet finder vi den måske, og så fanger bordet, for vi kan ikke med sikkerhed afgøre, om knuden er farlig eller er en af dem, der forsvinder af sig selv. Vores undersøgelsesmetoder er med andre ord ikke gode nok til at skelne godt og skidt fra hinanden. Men når vi nu har fundet knuden, hvem tør så lade være med at behandle?

Alene det, at blive mistænkt for at fejle noget alvorligt (som fx kræft) kan gøre en syg, selvom man ikke er det. Det at blive påført en sygerolle, nu hvor man gik rundt og troede, at man var frisk og rask, kan godt være en belastning. Måske ender man med at blive frikendt, men fremover vil man måske være mere bekymret og ængstelig for, hvornår det kan blive alvor.

Forebyggelse og screening hjælper mange mennesker. Men det skader også nogle. Det er alle enige om. For at redde nogle syge mennesker kommer vi simpelthen til at behandle nogle raske også. Vi skal fx behandle 100 med kolesterolsænkende medicin for at 8 slipper for at få en blodprop. Og vi skal give 100 kvinder med osteoporose (knogleskørhed) medicin resten af deres liv for at 5 undgår at få et knoglebrud.

Skal/skal ikke

Så man skal tænke sig godt om, inden man beslutter sig for at forebygge for enhver pris. Selvfølgelig vil vi alle gerne lige bekræftes i, at alt er, som det bør være. Men der er altså ingen garanti, og svaret kommer ikke uden mulige omkostninger.

Men skal man så lade helt være og holde sig langt fra lægen? Nej, det vil nok også være forkert. Det er altid fornuftigt at besøge lægen, hvis man føler sig syg eller på anden måde har mistanke om, at der er noget galt (og hvis man vil have hjælp til at holde op med at ryge eller til at tabe sig). Og det er også helt i orden at booke en tid og få en snak om helbreddet, så vi i fællesskab kan finde ud af, om der er nogen grund til bekymring.

Men hvis du føler dig rask og lever fornuftigt, skal du måske holde dig væk, så du ikke ender med at blive syg uden grund.